Page 165 - Sjæklen2007

165
svartbage kan være meget hårde ved syge og afkræftede
sæler. En hurtig aflivning af disse vil være mangefold mere
humant end at lade naturen gå sig gang.
at forhindre gentagne strandinger:
I forbindelse med de store massestrandinger af kaskelothva-
ler og grindehvaler ved New Zealand og Australien har der
været observationer, der giver formodninger om, at strande-
de og nødstedte dyr gennem kald kan trække endnu svøm-
mende artsfæller med ind på stranden. Det eller de stran-
dede dyr aflives derfor for at forhindre sunde dyr i havet i
at strande.
Yderligere bør man i forbindelse med aflivning af et indi-
vid vurdere produktet af tid og metode. Skal man aflive et
strandet marsvin med en kniv, som man har på sig og kan
bruge her og nu, eller skal man vente på, at der kommer en
vildtkonsulent med en riffel? Den færøske metode - at skæ-
re nakken over og afbløde (ekssangvere ) hvalen - kan oftest
iværksættes straks i stedet for eventuelt mindre spektaku-
lære metoder, der tager længere tid at arrangere. Skal man
vælge en mere human metode, selv om det tager længere
tid at effektuere den, eller skal man her og nu vælge den
hurtige, men måske mindre humane metode? Er det bedst
at dyret lider moderat i lang tid, eller er det bedre at udsætte
dyret for en kortvarig, men lidt større lidelse?
Som de sidste overvejelser - og først når de andre hensyn
er tilgodeset - bør komme hensynet til vore egne etiske og
æstetiske fordringer i forbindelse med aflivning eller ikke af
et strandet havpattedyr. ”Der må gøres noget”,eller”Der må
være nogen, der har ansvaret” er udsagn, som man hører
oftere og oftere.
Det problematiske i hensynet til de æstetiske og emo-
tionelle fordringer og forventninger er, at disse så godt som
altid prioriterer hensynet til menneskers følelser højere end
hensynet til dyrets tarv. Kravet til en aflivning af et dyr er, at
To endnu levende kaskelothvaler strandet ved Rømø, 1997.