Page 174 - Sjæklen2007

174
naturligvis metoden anvendt på store hvaler. Hos mindre
hvaler er metoden derimod anvendelig, og den anvendes
stadig på Færøerne i forbindelse med grindedrabene. Det
handler om hurtigt og med få snit at få kniven ned lige bag
kraniet, så man overskærer de mange blodkar, og samtidig
vil man med døden til følge ofte også overskære den forlæn-
gede rygmarv.
Blodforsyningen til hjernen kan også blokeres, hvis man
kan få karrene i rete mirabile til at kollapse. Nogle foreslår
dette gjort ved hjælp af trykluft eller en eller anden gas på
trykflaske. Altså en lang kanyle stikkes ind lige bag kraniet
i retning af nakkeknuderne, og så lukkes der op for trykfla-
sken. Metoden har så vidt vides endnu ikke været anvendt
til aflivning af strandede hvaler, men der verserer rygter om,
at hvalfangere har brugt metoden til at dræbe harpunerede,
men endnu ikke døde kaskelothvaler. Det luftrør, som hval-
fangerskibene normalt anvender til at blæse bugen op på
harpunerede og døde hvaler med, for at de ikke skal synke,
jages ned i kaskelottens nakkeregion, og der blæses trykluft
ind. Muligvis kan metoden også bruges ved, at der presses
luft ind i brysthulen tæt til hjertet.
Brug af lanser og spyd som tidligere har været anvendt
ved fangst af rethvaler og kaskelothvaler anses i dag dyre-
værnsmæssigt, som svarende til at slå en ko ihjel med strik-
kepinde. Det kan vel lade sig gøre, men det tager lang tid.
En ”lansemetode”, som ikke kan udelukkes som en mulig-
hed, vil være at anvende den specialfremstillede ”rendegra-
verkniv”, som blev designet af Knud Lykou, Skast Maskin-
station til opskæring af kaskelotter i forbindelse med masse-
strandingerne på Rømø. ”Kniven” - et stykke skarptslebet I-
jern monteret på armen af en rendegraver - vil kunne stikkes
ned lige bag ved kraniet på en kaskelothval eller en større
bardehval og i løbet af få sekunder overskære rete mirabile
samt eventuelt også den forlængede rygrad. Problemet med
rendegraveren er dog det samme som med alt det andet tun-
ge isenkram; hvordan - og hvor hurtigt - får man det bragt i
nærheden af hvalen?
Dødskriterier
Ved terrestriske pattedyr eller sæler har man sjældent pro-
blemer med at afgøre, om dyret er dødt, men helt anderledes
er det med de store hvaler, hvilket eksemplet fra Rømø 1997
også tydeligt viser. Manglende åndedræt er selvfølgelig en
sikker indikation, men hos hvaler er vejrtrækning en frivil-
lig handling, og nogle arter kan holde vejret i mere end en
time. Hvis penis hos de store hanhvaler ikke er skubbet ud
gennem genitalspalten - hvilket er et sikkert dødstegn - må
man ty til andre indikationer. Man kan checke pupilrespons
og måle rektaltemperaturen, der ikke må være højere end 42
grader C. Ligeledes kan man selvfølgelig checke smertere-
spons ved øjet. Muligvis vil man med et stetoskop kunne
registrere hjerteslag.
Ud fra egne erfaringer med især kaskelothvaler, mener
vi, at en åben mund med en let hængende underkæbe ligele-
des er et sikkert dødstegn.
Museets anbefalinger vedrørende aflivning af hvaler
På Fiskeri- og Søfartsmuseet har vi efterhånden en solid er-
faring med aflivning af havpattedyr. For småhvaler har me-
toden været afblødning på Færø-maner, da denne metode
kan iværksættes straks uden at forlænge dyrets lidelser ved
at afvente en person med skydevåben. Ikke en eneste gang
har metoden efterfølgende givet anledning til skrupler, og
alle de aflivede hvaler har været bevidstløse i løbet af få
sekunder.
Hoved af lille spækhugger set bagfra. Den forlængede rygrad er
udpeget. De små blodårer - rete mirabile - ses lige over fingeren.