181
Da vi startede ud i 2005 var det udelukkende Sønder-
jylland og Fyn på den danske side, og Schleswig og Kern
på den tyske side, der var omfattet af projektet.
2
Det hang
sammen med, at det var Interreg-sekretariaterne fra disse
områder, som havde givet penge til projektet. Set i ly-
set af den danske kommunalreform i 2007 - hvor Fyns-,
Sønderjyllands-, Ribe- og den sydlige del af Vejle Amt
blev lagt sammen til Region Syddanmark - har vi valgt at
udvide regionen til at omfatte hele Syddanmark og hele
Slesvig-Holsten. Det er altså historie fra hele denne region,
der bliver præsenteret. Det skyldes også, at denne region
er lettere genkendelig end en teknisk Schleswig-Kern -
Sønderjylland-Fyn region. Alligevel kan det forekomme
som et noget besynderligt område vi dækker, og det er sjæl-
dent, at der laves undersøgelser eller præsentationer af hele
denne region. Kortet over Slesvig-Holsten går normalt kun
til den nuværende dansk-tyske grænse, men ved historie fra
tiden før 1864 er Sønderjylland/Nordslesvig ofte inddraget.
På den danske side skrives der nogen historie, der omfatter
de gamle amter, men der er lavet meget lidt om den samlede
Region Syddanmark. Derfor vil kortet over Slesvig-Holsten -
Syddanmark kunne forekomme abstrakt for mange brugere.
Det er ret svævende, hvad regionalhistorie er for noget.
Det hænger sammen med, at der ikke er nogen entydig de-
finition af, hvad der forstås ved en region. Ifølge den ame-
rikanske historiker Perry Anderson skal der være en række
fællestræk, for at man kan tale om en region.
3
Ifølge ham
er der fire forhold, der i større eller mindre grad skal være
til stede; 1) der skal være en geografisk sammenbinding,
2) strukturelt skal der skal være nogle fælles økonomiske
og sociale træk, 3) der skal være nogle administrative og
politiske fællestræk og 4) der skal være nogle kulturelle
fællesområder med hensyn til f.eks. sprog, traditioner og
historie. Det er naturligvis uklart, hvor meget der skal være
med fra hver kategori, for at man kan tale en region. Man
kan desuden diskutere og kritisere Andersons opfattelse på
en række punkter. Det gælder især i forhold til om en re-
gion afgrænses i forhold til naboregionerne, eller om det
er mere frugtbart at se regioner som en del af andre større
regioner.
4
Alligevel er Andersons overordnede kategorier
anvendelige i denne sammenhæng, og det giver mening
at opfatte Slesvig-Holsten og Syddanmark som en region.
Området hænger sammen rent geografisk, både langs den
dansk-tyske grænse, men i lige så høj grad - og ofte glemt -
via en række forbindelser over havet i den vestlige del af
Østersøen. Økonomisk og socialt har der været et næsten
synkront forløb i den sydlige del af Danmark og i Slesvig-
Holsten i perioden 1830-2000, men naturligvis også med
visse forskelligheder. Frem til 1864 var hele området en del
af den danske helstat, og siden har der været en del fæl-
lestræk i den forvaltningsmæssige og politiske udvikling,
selv om der på dette område også har været nogle betyde-
lige forskelle. Kulturelt og historisk er der meget der binder
sammen, men også væsentlige forskelle.
Slesvig-Holsten - Syddanmarks historie er ikke tidligere
fremstillet i et regionalhistorisk perspektiv. Tidligere er re-
gionens historie skrevet som en del af de nationale historier,
mens der kun i beskedent omfang har været skelet til, hvad
Billedet viser et udkast til velkomstsiden på ”Virtuelt Museum”.
Museet åbnes i april 2008, og ved at klikke ind på
kan man få et indblik i regionen Slesvig-Holsten – Syddanmarks
historie siden 1830.
1...,171,172,173,174,175,176,177,178,179,180 182,183,184,185,186,187,188,189,190,191,...240