Page 185 - Sjæklen2007

185
ste halvdel af 1900-tallet var der mange små fiskersamfund
i Slesvig-Holsten, Sønderjylland og på Fyn, hvor en stor
del af befolkningen levede af fiskeriet. Efter krigen er fis-
kerierhvervet i Østersøområdet stort set forsvundet, og der
er meget få fuldtidsbeskæftigede fiskere tilbage. Alligevel
holdes der i mange turistbrochurer fast i forestillingen om
fiskerne og fiskeriets betydning i mange af byerne i Østersø-
området. Det illustreres ved at vise en kortanimation med
turistpostkort fra en række byer, hvor motiver med vejrbidte
fiskere og maleriske fiskerbåde stadig bruges til at sælge
budskabet om de idylliske fiskersamfund.
Vi har valgt at lave et modul om søfarten i sejlskibe-
nes tid frem til omkring Første Verdenskrig. I 1800-årene
var der en række byer i regionen, der havde tilknyttet ufor-
holdsmæssigt store handelsskibsflåder. Et interessant aspekt
er, at der blev fulgt nogle meget forskellige strategier i de
forskellige byer. Sejlskibene i Flensborg blev allerede fra
1870'rne omlagt til dampskibe og frem til udbruddet af
Første Verdenskrig blev tonnagen i byen udvidet kraftigt. I
Marstal og Svendborg blev der fulgt en anden linje, hvor man
først satsede på mellemstore sejlskibe, der sejlede mellem
Østersøen, England og Sydamerika, og siden mindre fartø-
jer i trælastfart fra Østersøen og fiskefart på Newfoundland.
På Fanø blev der fra 1870'rne satset stærkt på meget store
sejlskibe, der sejlede på langfart over det meste af verden.
Konsekvenserne af de valgte strategier var meget forskellige,
idet Fanøs tid som søfartsknudepunkt var udspillet omkring
år 1900. Marstal og Svendborg blev ved med at have større
sejlskibsflåder til et stykke op i mellemkrigstiden, mens
Flensborg fortsat var en betydende søfartsby efter Anden
Verdenskrig. På ”Virtuelt Museum” viser vi nogle optagel-
ser fra Marstal Søfartsmuseum, så brugerne med musen selv
kan navigere rundt på søfartsmuseet og se modelskibe og
forskellige maritime ting i 3D-format. Desuden har vi valgt
at bruge en karikaturtegning af Jensenius fra Blæksprutten
i 1937. Karikaturtegninger kan være meget velegnede til at
”åbne for historien”, og en god tegning kan fortælle betyde-
ligt mere end mange tekstsider. Jensenius billede af et lille
dansk sejlskib med et fedesvin og et par smørdritler, som
sejler mellem truende krigsskibe, ubåde og bombeflyvere
viser meget skarpt den kattepine, som Danmark i årene op
til Anden Verdenskrig befandt sig i.
Det fjerde modul under emneområdet ”Fiskeri og søfart”
er søfarten i det 20. århundrede. Det er et område, hvor ud-
viklingen nord og syd for grænsen har været meget ens. Der
er kun få store havne tilbage, og der er kun få mennesker
tilbage i regionen, som er beskæftiget med søfart. De fle-
ste havne har mistet deres betydning som fragtcentraler, og
lastbiler har stort set overtaget nærtransporten fra de min-
dre coastere. Konsekvensen på begge sider af grænsen er, at
meget få meget store containerskibe fragter varerne mellem
verdensdelene, men uden at det har større økonomisk eller
beskæftigelsesmæssig betydning i regionen. Til at illustrere
det bringer vi blandt andet billeder af Emma Mærsk, der var
verdens største containerskib, da det blev leveret fra Odense
Staalskibsværft i 2006. Vi bringer også billeder fra havnean-
læggene i Lübeck og Esbjerg, der ved årtusindskiftet var de
sidste tilbageværende større havne i regionen.
”Kanalsejlads” er det sidste modul under ”Fiskeri og
søfart”, og det er samtidig et modul under emneområdet
”Infrastruktur”. Kieler-kanalen (Nord-Ostsee Kanal) og
Karikaturtegning fra 1937 af tegneren Jensenius. Billedet illustrer
udmærket, hvordan en god karikaturtegning kan åbne historien
langt bedre end mange tekstsider. Kilde: Blæksprutten 1937.