Page 184 - Sjæklen2007

184
forandring” og under ”Industrialisering”. Samtidig er afsnit-
tet relateret til modulet ”Esbjerg” under ”Fiskeri og søfart”,
fordi en betydelig del af smør- og baconeksporten til England
blev sendt af sted fra havnen i Esbjerg.
I forhold til en traditionel bogformidling er internetme-
diet velegnet til at skabe en række forbindelser mellem de
forskellige temaer, hvor brugeren meget hurtigt kan springe
mellem de forskellige historier. Der åbnes for, at brugerne
på forskellig vis kan navigere rundt mellem afsnittene i de
enkelte kapitler: 1) Der er en traditionel vej, hvor der er op-
stillet synlige relationer mellem afsnittene, som brugerne
kan klikke på. Det kan siges at være den sti, som vi der har
udviklet museet, har opstillet som en naturlig vej gennem
museet. Tilsvarende er der en almindelig søgefunktion, hvor
man ud fra nøglebegreber kan søge sig frem til de andre
relevante afsnit. 2) Samtidig er der åbnet for en slags ”spi-
der”-navigation, hvor forbindelserne mellem de forskellige
tekster, billeder, lydbånd, film etc. er vist i et slags atom.
Brugerne kan her både se relationerne mellem de forskelli-
ge emneområder, men også se relationer mellem et emne og
f.eks. film eller billeder under et andet emneområde. 3) Det
er også muligt at navigere kronologisk, sådan at man f.eks.
kan bede om at få alle historier, der involverer et bestemt
årstal. 4) Endelig kan brugerne navigere rundt på museet ud
fra landkort, som er baseret på google-maps. Her kan man
finde frem til alle de historier, der vedrører et bestemt sted.
Hvis en bruger for eksempel ønsker at vide noget om fis-
keriet og fiskeindustrien under besættelsen, er det muligt at
finde frem til det på forskellige måder. Man vil på traditionel
vis kunne klikke ind på den overskrift, der hedder ”Fiskeriet
under besættelsen”, som findes under emneområdet ”Krig
og besættelse” eller man kan søge sig frem til emnet via
søgefunktionen. Det er også muligt at finde til emnet via
”spideren”, hvis man f.eks. er ved at læse om Esbjerg-fiske-
riet under ”Fiskeri og søfart”. Herfra kan man se relationen
til emnet om besættelsestiden og gå videre dertil. En tredje
mulighed er at følge en tidslinje og klikke ind på et af de
fem besættelsesår. På den måde kommer afsnittet om fiske-
riet under besættelsen frem sammen med de andre historier,
der har med besættelsesårene at gøre. Eller man kan ud fra
landkortet finde emnet ved at bede om at få alle historier
relateret til Esbjerg eller til andre byer, der er nævnt under
afsnittet om fiskeriet under besættelsen.
Mediet og de mange navigeringsmuligheder gør, at man
som bruger let kommer langt væk fra det emne, man oprin-
deligt ønskede at vide noget om. Vi har derfor indført en
advarsel, så brugerne ved det tredje link væk fra det første
emne får en besked om, at man nu er ved at fjerne sig langt
fra udgangspunktet. Hvis brugerne vælger at gå videre,
sker det så at sige på eget ansvar. De er nu kommet væk
fra den sti, som vi har opstillet som en logisk vej igennem.
Brugerne har dog hele tiden mulighed for at komme direkte
tilbage til det sted, hvor søgningen begyndte. Begge dele -
advarslen og den direkte vej tilbage - har vi valgt at lægge
ind for at sikre, at brugerne ikke ”bliver væk” på det virtu-
elle museum. Det er en vigtig målsætning med projektet,
at der skabes en historieside, hvor læringen er i centrum.
Samtidig skal der dog være åbent for andre brugertyper, der
selv ønsker at vandre rundt på museet uden begrænsninger.
Vi har som nævnt valgt at lave fire moduler, direkte
relateret til ”Fiskeri og søfart”. Et af dem har overskriften
”Esbjerg” og dækker hele perioden fra havnen blev skabt
til nutidens offshore-industri. Kapitlet fremstiller på den ene
side Esbjerg som noget særligt grundet fiskeriets kraftige
vækst og fald, havnens store betydning for den danske land-
brugseksport til England og havnen som center for den dan-
ske offshore-aktivitet gennem de seneste årtier. På den anden
side sættes byen ind i et generelt billede i forhold til udvik-
lingen inden for Nordsø-fiskeriet. Ligesom byens vækst rela-
teres til den generelle demografiske udvikling fra slutningen
af 1800-tallet. Det har været muligt at vise en række gode
billeder, dels fra Fiskeri- og Søfartsmuseets samling og dels
fra en stor postkortsamling fra Stenders Forlag, som vi har
fået lov til at benytte til projektet. Det har gjort det muligt at
visualisere den forandring, der har fundet sted i Esbjerg og
omkring Esbjerg Havn siden slutningen af 1800-tallet.
Et andet modul er om østersøfiskeriet i perioden 1830-
2000. Det er et emne, som udmærket illustrerer, at kystfiske-
riet nord og syd for grænsen har gennemløbet et udviklings-
forløb, der minder meget om hinanden. I 1800-årene og før-