Page 171 - Sjæklen2007

171
Mekanisk aflivning - skydning
Skydning er den oftest benyttede metode til aflivning af små-
hvaler og til forsøg på aflivning af større hvaler. Skydning
af hvaler mindre end otte meter anses ikke for at være noget
problem, men kommer man derover, melder besværet sig.
Særlig vanskeligt bliver det med en art som døgling og på
grund af størrelsen endnu værre med kaskelot. Disse to arter
har begge nogle ret ejendommelige kranier, hvor hjernen
ligger godt indkapslet i væv og knogler. I New Zealand var
skydning - indtil opfindelsen af ”sprøjtepilen” - imidlertid
den eneste lovlige eutanasimetode, og i dette land har man
udviklet et skydevåben med specielt fremstillet ammunition
til aflivning af kaskelothvaler. Skydevåbenet er et modifice-
ret 14,5 x 114 mm antiluftskytsgevær med navnet SWED
(SpermWhale Euthanisia Devise), men desværre er der kun
én person i hele landet, der har licens til at anvende det.
I forbindelse med aflivning af kaskelothvaler ved anven-
delse af SWED anbefales det at skyde lige ind fra siden midt
på en lige linje fra øjet og til forkant af luffe. Her sigter man
efter nakkeledsknuderne condyli occipitales, de to glatte
kraniedele, hvor rygmarven løber ind i hjernekassen. Dette
”sigtepunkt” anbefales ligeledes ved aflivning af store bar-
dehvaler; udover at man kommer rimeligt nær på hjerne og
rygmarv vil et skud i denne region eventuelt også ødelægge
rete mirabile og dermed forårsage et hurtigt blodtryksfald.
Rete mirabile er det specielle netværk af arterier, der forsy-
ner hjernen med blod gennem nakkehullet, foramen mag-
num (hullet i kraniet, hvor rygmarven løber ind).
I marts 1997 anvendte man SWED til at dræbe to store
han-kaskelotter ved Farewell Spit, South Island, New Zea-
land - en berygtet hvalfælde. Den ene hval døde straks efter
ét skud. Det andet dyr fortsatte med at ånde efter første skud
og fik et skud mere. 30 minutter efter tog hvalen imidlertid
endnu en vejrtrækning, så metoden må anses for at være
tvivlsom.
Den normale anbefaling ved skydning er at ramme ned
gennem hjernen, som f.eks. med det lille marsvin, hvor man
skyder fra åndehullet og skråt bagud til et punkt midt mel-
lem de to luffer.
Ved de store hvaler er det ikke altid muligt at få et pro-
jektil gennem hjernen. Der er adskillige beretninger om, at
kugler skudt ind i hvaler fuldstændigt har ændret retning
inde i spækket eller vævet. Særligt fraråder man blødnæset
eller andet ekspanderende projektil, da disse ofte ikke når
gennem spækket.
Fra den norske hvalfangerindustri er der også anbefa-
linger og forslag til aflivning af hvaler, og nordmændene
har hele tiden friske erfaringer fra deres jagt på vågehvaler.
Nordmændene har nu udviklet en speciel penthrit-granat til
at dræbe vågehvaler med, men onde tunger uden for hval-
fangersocietetet påstår, at baggrunden for denne opfindelse
er, at den nye granat ikke ødelægger så meget af kødet, som
de gamle sortkrudtsgranater gjorde.
Boltpistol til bedøvelse er der tilsyneladende ingen, der
anvender, men den vil selvfølgelig også kun kunne anven-
des ved små eller magre marsvin.
I forbindelse med skydning, har logistikken næsten altid
umuliggjort de gode intentioner i forbindelse med aflivning
af større hvaler. Hvordan få et skydevåben med tilstrække-
lig stor kaliber hurtigt frem til et strandingssted på en ofte
umulig amfibisk lokalitet, som f.eks. en af sandbankerne i
Vadehavet?
Skudretning skråt bag åndehul og tværs gennem hjernen ved
aflivning af småhvaler, her marsvin.