Page 163 - Sjæklen2007

163
Aflivning af strandede hvaler
Af Thyge Jensen
At skulle aflive en strandet hval - eller et andet havpattedyr
- er heldigvis en begivenhed, de absolut færreste personer
kommer ud for, men det sker. Normalt får man ingen forvar-
sel om en stranding, så ofte står man og skal træffe hurtige
og velargumenterede beslutninger med masser af publikum
og med mediernes hede ånde i nakken. Denne artikel er skre-
vet bl.a. med det formål at opliste og systematisere de dy-
reetiske vurderinger, synsvinkler og beslutningsmuligheder,
man bør overveje i forbindelse med en stranding, således at
en beslutning bliver taget på et velovervejet og velargumen-
teret grundlag. Artiklen kan dog også læses af andre end de
personer, der vil blive involverede i fremtidige strandinger,
således også af folk, der har interesse for hvaler generelt
samt af de mennesker, der interesserer sig for dyreetiske
problemstillinger. Den faktuelle baggrund for teksten er
dels artikler fra den internationale tidsskrifter vedrørende
havpattedyr, dels forfatterens egne oplevelser gennem 25 år
i forbindelse med strandinger af hvaler i Danmark.
Indledning
”Engang i december måned - den 11.12.1931 - strandede
en blåhval i Årøsund sydøst for Haderslev Fjord. Hvalen
kunne ikke komme fri af grunden og var endnu levende, da
man vovede sig ud til den i vandet. Man gjorde, hvad man
kunne for at aflive den, men som sædvanlig på en ukyndig
og derfor skændig måde. Man hamrede en jernstang ned
i hovedet på den, men helt fremme ved blæsehullet uden i
mindste måde at berøre hjernen; man havde også forsøgt
sig med at stoppe en stor tot tvist ned i blæsehullet for at
kvæle den, men denne klump røg i vejret som skudt ud af en
kanon; så vidt jeg erindrer, fik den også et par riffelkugler -
men alt var uden dødelig virkning. Sluttelig kom en behjer-
tet mand (Rasmus Clausen fra Haderslev), som tidligere
havde været hvalfanger og var kendt med slige dyr, så han
fik listet en kniv eller et leblad ind bag den ene luffe og fik
hul i de store blodårer, hvorefter livet ganske langsomt gik
af hvalen, mens dens røde blod fortonede sig i Årøsund”.
Således fortalt af konservator Ulrik Møhl, Zoologisk
Museum, København i en artikel med titlen ”Blåhvalens
Endeligt” i tidsskriftet Dansk naturhistorisk Forenings års-
skrift, 1988. Ulrik Møhl forestod senere skeletteringen og
konserveringen af blåhvalen, der i dag opbevares i hvalkæl-
deren på Zoologisk Museum i København.
Historien er grusom, men strandinger af store hvaler er
sjældne i Danmark, så oftest står man uden forudsætninger
og fuldstændig uforberedt over for beslutninger, der skal
træffes her og nu.
Formål og etik
Formålet med denne artikel er på få sider og på dansk at
opstille en ”checkliste” over, hvilke overvejelser man bør
gøre sig i forbindelse med strandinger af hvaler. Desuden
ønskes at fremlægge fordele og ulemper ved eksisterende
muligheder for eventuel aflivning af strandede hvaler.
Skulle der opstå en strandingssituation i danske far-
vande, der krævede handling, er det håbet, at denne artikel
vil kunne bidrage til, at der bliver truffet hurtige og rigtige
beslutninger.
Artiklen er skrevet ud fra en etisk platform, der anerken-
der den naturlige selektion, som et sundt og bærende prin-