Page 157 - Sjæklen2007

157
store manddræber) rammer stormen øen Gamle Nordstrand
(resterne af Strand), der nu splittes i tre dele (de nuværende
Nordsstrand, Pellworm og Nordstrandisch-Moor). En stor
del af øens 8000 beboere omkommer. I Tønder og Ribe er
tallet noget lavere (omkring 600) men flere landsbyer ud-
slettes, deriblandt Misthusum nord for Ballum. Ribe by
oversvømmes, og vandet står højt i domkirken. Stormfloden
raserer desuden fiskerlejet Sønderside og gennembryder
det lave vand ind mod Ho Bugt, hvorved Langli adskil-
les fra fastlandet. Det menes, at mindst 10.000 menne-
sker omkommer denne stormflodsnat (Jepsen, Palle Uhd:
Vadehavsbilleder - natur og mennesker i et tidevandsom-
råde . Blaabjerg Egnsmuseum-Blåvandshug Egnsmuseum,
Museet for Varde By og Omegn, 2000: p. 66-67). Op gen-
nem de følgende århundreder er vadehavsområdet jævnligt
udsat for lignende tragedier, selvom forbedrede diger i et
vist omfang har kunnet formindske skaderne. Selv i dag er
respekten for havet stor blandt områdets beboere.
10. Se for eksempel Christensen, Holger: ”Der skal endnu
kæmpes haardt ved Rømø”. Jyllands-posten: Danmarks in-
ternationale avis 17.11.46, Mosbech, J.L.: ”Vesterhavsøen
Rømø”. Jyllands-posten: Danmarks internationale avis
17.11.46, Lundsager, Marta: ”Paa Rømø i septembersol og
regn”. Fyns Venstreblad 17.09.55.
11. Lassen, Aksel: “Vesterhavet og Ingeniørerne kæmper
om magten i Vadehavet”, Kristeligt Dagblad 08.06.46.
12. Dehn-Nielsen, Henning: Sønderjylland. Politikens
håndbøger. Politikens Forlag A/S, 2001: p. 31.
13. Westh, T. C. ”Landvinding i Vadehavet” Ingeniøren .
No. 25. Årg. 62., 20.06.53: p. 494-495, se også Djuurhus, A:
”Landvinding iVadehavet i tilslutning til Rømødæmningen”.
Ingeniøren. No. 10. Årg. 62, 07.03.53.
14. Nielsen, Niels, Jacobsen Børge og Kr. M. Jensen:
“Forslag til landvindingsarbejder langs den sønderjyske
Vadehavskyst” Geografisk Tidsskrift. Det Kongelige Danske
Geografiske Selskab. 55. Bind. Kbh, 1956: p. 86.
15. Jyske Tidende 14.06.59.
16. Jacobsen, Børge: Landvindingen i det sydvestjyske va-
dehav. Forslag til en regional planlægning udarbejdet på
grundlag af videnskabelige og tekniske undersøgelser. Det
Kgl. Geografiske Selskab. København. C.A. Reitzels For-
lag, 1963.
17. Siden hedeopdyrkningens ekspansion i 1800-tallet
havde det været den almindelige opfattelse i Danmark, at
man måtte udvide landbrugsarealet for at brødføde den sti-
gende befolkning. Dette gjaldt ikke kun hidtil uopdyrkede
landarealer men også kystnære områder, som kunne ind-
dæmmes og afvandes. Således var marsken på begge sider
af den dansk-tyske grænse blevet afvandet gennem et stor-
stilet afvandingsprojekt i 1929-32 (Møller, Andreas: Både
og bådfolk i marsken. Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg,
1973). Da Landvindingsloven blev revideret i 1953, og
staten bemyndigedes til at gennemtvinge landvinding på
søterritoriet (samt udrede samtlige udgifter), blev en lang
række nye projekter til tørlægning af nye områder præsen-
teret, herunder udretningen af Skjern Å og inddæmningen
af Vadehavet (Byskov, Søren: Dansk kystkultur under for-
andring. Kystlandskab, kulturhistorie og naturforvaltning i
det 20. århundrede. Fiskeri- og Søfartsmuseets Studieserie,
nr. 21, Fiskeri- og Søfartsmuseets Forlag, Esbjerg, 2007).
18. Jepsen, Palle Uhd: Vadehavsbilleder - natur og men-
nesker i et tidevandsområde. Blaabjerg Egnsmuseum-Blå-
vandshug Egnsmuseum, Museet for Varde By og Omegn,
2000: p. 65.
Gæs på aftentræk. Foto: John Frikke.