Page 148 - Sjæklen2007

148
Naturkræfterne taler med
Natten mellem den 2. og 3. januar 1976 banker bølgerne
mod det gamle Højer Dige med stor styrke. Lokalt har man
længe frygtet, at det 6,40 m høje Ny Frederikskog Dige fra
Højer til grænsen ved Silstoft, bygget i årene 1858-61, ikke
vil kunne yde de omkring 10.000 mennesker i Tøndermar-
sken tilstrækkelig beskyttelse, hvis havet skulle vise sig fra
sin værste side21. Denne nat er det lige ved at gå galt. Store
dele af Tønder og Ribe marsk må evakueres, og stormen
anretter alvorlige skader langs hele den danske og slesvig-
holstenske vadehavskyst. Alene i Sønderjyllands Amt løber
de samlede skader op i 50 mio. kr.22.
Stormen, der har kunnet mærkes i hele landet og flere
steder i Europa, beskrives indgående i dagene efter i såvel
de lokale som de nationale medier (se f.eks. Vestkysten, Jy-
ske Tidende, Berlingske Tidende, Aktuelt og Politiken). Det
er første gang, at Vadehavet for alvor kommer på landsdæk-
kende TV23, og budskabet er klart: Her i det sydvestjyske
hjørne af Danmark hersker naturkræfter, ingen havde troet
mulige i et moderne samfund. I de nationale aviser er der
beskrivelser af stormens gradvise udvikling og af de skader,
den har medført i ind- og udland. Beretningerne fra vade-
havsområdet er langt de fleste og mest detaljerede. Søndag
d. 4. januar, dagen efter den stormfulde nat, bruger Politiken
således i alt 8 sider på stormen og heraf cirka 6 på situatio-
nen i vadehavsområdet. Stormens gru gengives i avisen ved
hjælp af billeder fra de stormomsuste diger og oversvøm-
mede kaj- og havnelæg, samt af folk, der har søgt tilflugt
i højtliggende kirker, evakuerede mennesker, der sover på
interimistisk indrettede senge mv. En journalist, der har
besøgt digerne ud for Ribe under stormen, beskriver havet
som ”et gråt og skumpisket ocean”, ”nådesløs(t)” og ”en
gru-kedel af kraft og magt”24.
Dagen efter bringes flere billeder, bl.a. af en fiskekut-
ter, der, som et stykke legetøj, af stormen er blevet løftet
op og anbragt midt på havnemolen ved Havneby på Rømø.
Nu følger også eftertanke og refleksion over gårsdagens
begivenheder. Individuelle helte og mulige skurke udpeges
og interviewes, og man lader de nationale politikere, der er
valgt i Sønderjylland, udtale sig om et muligt politisk ef-
terspil i form af en forstærkning af digerne i området. Alle
benytter de lejligheden til at udtale sig til fordel for et nyt
fremskudt dige, selvom den siddende socialdemokratiske
regering hidtil har været af den opfattelse, at en udbygning
af de bestående diger vil være tilstrækkelig25.
Sagen diskuteres i medierne i de følgende dage. Blandt
andet opfordrer en af SIDs topøkonomer, Harald Hinrich
til, at bygningen af et fremskudt dige sættes i gang snarest
muligt, idet ”Det vil give befolkningen sikkerhed og skaffe
landsdelen hårdt tiltrængt arbejde”26. Synspunktet genta-
ges i avisens leder, og dagen efter proklamerer statsminister
Anker Jørgensen i samme avis (der på dette tidspunkt er so-
cialdemokratiets officielle organ), at ”regeringen er meget
positiv overfor planerne om bygning af et fremskudt dige” 27.
Anker har samme dag været ved Vadehavet for at besigtige
digerne, og selvom han understreger, at sagen skal drøftes
med de tyske myndigheder, inden en endelig afgørelse kan
foreligge, er specielt de lokale aviser sikre på, at dette kun
er en formsag. Også den tyske regering synes nu indstillet
på den fremskudte løsning 28 29.
Knap to uger senere, d. 20. januar blæser det igen med
stormstyrke. Digerne er endnu hullede efter den første
storm, og folk må evakueres endnu en gang. Igen er befolk-
ningen heldige. Digerne holder, men set fra Christiansborg
Stormfloder kan give store ødelæggelser.