144
fordelingen af sociale og økonomiske rettigheder mellem
mennesker. Et spørgsmål, hvis besvarelse afgør, hvordan li-
vet kan og bør leves på netop dette sted.
Stedet som proces
Begrebet sted har inden for de seneste 10-15 år været relativt
underkendt inden for socialvidenskaberne, idet det i en tid
med fokus på verdens kompleksitet ofte er blevet forbundet
med noget begrænset og statisk
3
. Inden for antropologien
indgik stedet således i mange år i en uhellig alliance med
begrebet kultur (og sprog), som den helhed, der skabte et
folks identitet
4
. Gradvist har antropologien imidlertid bevæ-
get sig mod en forståelse af kultur som noget der, frem for at
være en fast essens eller identitet kendetegnende for et helt
folk eller gruppe, altid er flertydigt og flydende
5
. I forlæn-
gelse heraf begyndte en række antropologer i 1990’erne at
argumentere for, at også begrebet sted må ses som et proces-
suelt og dynamisk begreb
6
. Steder er ifølge dette perspektiv
politisk omstridte, kulturelt relative, historisk specifikke og
i betydningsmæssig henseende altid i bevægelse. Uanset at
enkeltindivider eller grupper af mennesker i forskellige situ-
ationer vælger at benytte begrebet i en fast og entydig form,
som noget der, i
deres
øjne, udgør en uløselig del af deres
identitet
7
, er det derfor væsentligt at fokusere på den
proces
,
hvorigennem et givent sted tillægges en specifik betydning,
herunder hvilke aktører, der i bred forstand deltager i ska-
belsen af stedet
som
sted.
Ved at følge udviklingen i sagen om bygningen af et
Der er trængsel ved indvielsen af det fremskudte dige, den 10. maj 1982. I de lokale aviser tales om en folkefest.
Foto: Højeregnens lokalhistoriske arkiv.
1...,134,135,136,137,138,139,140,141,142,143 145,146,147,148,149,150,151,152,153,154,...240