Page 164 - Sjæklen2007

164
cip i naturens gang, men som samtidig forholder sig til det
faktum, at mennesket er den eneste dyreart, der bekymrer
sig om andre arter. Derfor anses det som en etisk fordring at
afhjælpe og afkorte lidelser i dyreverdenen.
Overvejelserne i forbindelse med en eventuel aflivning
af en hval eller af flere hvaler bør relateres til forskellige
overordnede hensyn. For det første er der selvfølgelige hen-
syn til selve dyret - her og nu. Dernæst bør også overvejelser
om artens bevaringsmæssige status og dermed hensynet til
bestanden indgå i beslutningsprocessen. Sidst - og først nu -
kommer hensynet til de alene æstetiske og etiske fordringer,
vi stiller som mennesker.
De to sidste punkter først. For de fleste hvalarter vil af-
livning af et eller af få individer ikke have nogen betydning
for bestanden og dennes mulighed for at overleve. Antallet
af vågehvaler i Nordatlanten menes at være over 180.000 1 ,
så om en enkelt hval fra eller til strander og dør i vore far-
vande er uden betydning og vil ikke påvirke bestanden i an-
tal. Anderledes forholder det sig, hvis det er en af de meget
truede arter som f.eks. nordkaperen, hvor man regner med
en verdensbestand på ca. 300 dyr. Blot et enkelt reddet og
overlevet individ vil have positiv betydning for bestanden
- selvfølgelig under den forudsætning at dyret får mulighed
for at føre sine gener videre. Fandt man et levende strandet
eksemplar af den kinesiske floddelfin, der officielt blev er-
klæret uddød i 2006, ville man nok også forsøge at redde
den, men problemet i en sådan delfins tilfælde vil så være, at
alle dens habitater og levesteder er ødelagte og ikke længere
eksisterende. Arten ville i al fremtid være forvist til at leve
under kunstige forhold, hvis man ønskede at bevare den.
Overvejelserne vedrørende hensynet til individet kan
skabe et filosofisk problem om formålet med livet - dyrets
altså. Hvis man som jeg er af den mening, at dyrene ikke har
bevidste eller intellektuelle holdninger til liv og død, vil der
ikke være noget til hinder for at aflive dem - set fra dyrenes
side.
Eutanasiformålet for en strandet hval bør, når det drejer
sig om hensynet til selve individet, være:
at afkorte lidelse:
En strandet hval uden chance for igen at komme til havs,
og som derfor vil dø efter et uvist tidsforløb, bør om muligt
selvfølgelig aflives straks. Ligeledes vil en aflivning hindre
hvalen i at påføre sig selv yderligere smerter ved f.eks. at
slå halefinnen ned i sand eller sten med store blodige hudaf-
skrabninger til følge.
at forhindre yderligere mishandling fra rovdyr eller fugle:
Den 17. januar 1998 strandede en ”stribet delfin” mellem
Rødhus og Blokhus. Den var endnu levende, men på grund
af mange mågehak i hovedet og omkring øjnene, blev den
aflivet straks. I Vadehavet ser vi ofte, hvorledes de store
Afmagret spækhugger fundet på Mandø, 1995.