les historie arrangerede eleverne en revy med godmodige
        
        
          stikpiller til staben.
        
        
          Næste kursus kom vores forstander tilbage, og alt blev,
        
        
          som det altid havde været. Vores inspektør blev alvorligt
        
        
          syg og måtte gå på pension. Jeg søgte og fik stillingen. Men
        
        
          jeg kunne ikke falde tilbage til mine gamle vaner. Efter 30
        
        
          år på søfartsskolerne besluttede jeg at gå på pension. Det
        
        
          var en god og værdig afslutning på min karriere inden for
        
        
          søfartsuddannelserne.
        
        
          Den sidste dag forlangte repræsentanter for eleverne, at
        
        
          forstanderen samlede hele skolen ved det, vi kaldte 10-fri-
        
        
          kvarteret. En elev holdt en afskedstale på elevernes vegne
        
        
          og overrakte mig en pibe og en kopi af talen. Piben er for
        
        
          længst slidt op, men talen har jeg fortsat hængende på
        
        
          væggen. I al den opmærksomhed jeg fik fra kolleger og
        
        
          overordnede - også fra København - var elevernes afsked
        
        
          den, jeg stadig tænker på. Den overskyggede alt. De havde
        
        
          kun kendt mig i to måneder. Med favnen fuld af blomster,
        
        
          breve og andre tilkendegivelser, tog jeg færgen ved mid-
        
        
          dagstid og sejlede til Esbjerg. Da sluttede vel nok det læng-
        
        
          ste kapitel i min bog.
        
        
          Jeg fortrød ikke et minut, at jeg i en alder af 61 år slutte-
        
        
          de efter 30 år. Det var en helt ny tilværelse, jeg nu startede.
        
        
          Verden var åben, og der var mulighed for at kaste sig over
        
        
          ting, som virkelig interesserede mig. Sammen med advokat
        
        
          Sven Thomsen startede jeg et indgående arbejde med Ove
        
        
          Geddes rapport til Chr. D. 4. i 1623. Det kom til at optage
        
        
          Sven og mig i mange år, og Sven nåede desværre aldrig at
        
        
          se resultatet af vore fælles anstrengelser, som for nylig end-
        
        
          te med et manuskript til en bog om Ove Geddes rejse til
        
        
          Ostindien i 1618 til 1622. Nu er jeg i gang med den næste
        
        
          bog, men om hvad der i øvrigt optager mig, kan jeg med et
        
        
          citat fra William Shakespeares
        
        
          
            Hamlet
          
        
        
          kun sige:
        
        
          
            The rest is
          
        
        
          
            silence.
          
        
        
          
            Summary
          
        
        
          The roughneck, fisherman, sailor, shipbuilder and dock
        
        
          worker all have a story to tell. Whether the individual per-
        
        
          son’s life was ordinary or atypical, the maritime world
        
        
          holds a host of characters whose stories are worth preser-
        
        
          ving because each in its own way tells of the conditions and
        
        
          opportunities of a given time. The Fisheries and Maritime
        
        
          Museum in Esbjerg has therefore attempted to induce older
        
        
          people from the maritime trades to write down their life
        
        
          histories for the benefit of later generations. Torben Abd-El
        
        
          Dayem, former teacher at Danish Maritime Colleges, has
        
        
          responded to the Museum’s request, and in this article he
        
        
          tells of a somewhat unusual career which took him from
        
        
          Cairo to the Wadden Sea.
        
        
          Torben was born in 1926 as the fruit of a meeting in Paris
        
        
          between a young Danish woman and a young Egyptian
        
        
          man. He grew up in Cairo, Egypt, and after finishing school
        
        
          he went to sea towards the end of World War II. After the
        
        
          war he went to Denmark, where he entered Kogtved mari-
        
        
          time college and subsequently built up experience first on a
        
        
          number of small ships, and later on bigger ocean-going
        
        
          ships. He also spent a period on board the ships of the Royal
        
        
          Greenland Trade Department before he had experience
        
        
          enough to enter navigation school in 1950. With his certifi-
        
        
          cate safely in his pocket, Torben again went to sea, having
        
        
          done his military service with the Danish marine. Sailing in
        
        
          the banana trade on the Canary Islands and on South Ame-
        
        
          rica gradually proved incompatible with the family life
        
        
          which Torben had also established during the 1950s, and in
        
        
          1957 he faced the consequences and went back on land.
        
        
          For the next 30 years, Torben was a teacher in the Danish
        
        
          Maritime Colleges, working first in Esbjerg and later on
        
        
          Fanø where, among other things, he was involved in the
        
        
          planning and construction of courses for men working on
        
        
          offshore rigs and platforms in the Danish North Sea. Torben
        
        
          did, however, also find time for activities other than those
        
        
          relating to the Wadden Sea. He headed a maritime school
        
        
          project on Mauritius for DANIDA for a number of years,
        
        
          and later he was in Singapore and other places under the
        
        
          auspices of IMO to assess their maritime courses.
        
        
          Torben retired in 1987, but he is still preoccupied with
        
        
          the sea, and has just finished the manuscript for a book on
        
        
          Ove Gedde’s voyage to East India in 1618-22. The book is
        
        
          awaiting publication by the Fisheries and Maritime Mu-
        
        
          seum’s press later this year.
        
        
          55