opvågen. I navigation bruger man hovedsagelig cosekant og
        
        
          sekant funktionen, mens de var vant til at regne med sinus
        
        
          og cosinus. Det var min første regulære danske skole, og jeg
        
        
          måtte lige vænne mig til den måde, hvorpå man regnede
        
        
          matematik opgaver. Jeg fulgtes hele tiden med en elev, der
        
        
          var gået ud af den ’stråtækte’. Han var meget ihærdig, og vi
        
        
          sluttede begge i 1952 med 5 i gennemsnit. 7 var det højeste
        
        
          på deres skala. Ja, søfolk skal altid have det lidt anderledes.
        
        
          Han kom i Mærsk bådene, mens jeg valgte DFDS. Jeg var
        
        
          blevet gift mellem to fag til den mundtlige del af styrmand-
        
        
          seksamen, og DFDS’ skibe kom regelmæssigt hjem. Jeg var
        
        
          stadig egyptisk statsborger, men myndighederne sagde, at
        
        
          et dansk statsborgerskab var på trapperne. Jeg syntes, at
        
        
          trappen var lang.
        
        
          Først aftjente jeg den pligtige tid som vagthavende styr-
        
        
          mand på Kvæsthusbroen. Det må have gået godt, for jeg fik
        
        
          ret hurtig en hyre som 3. styrmand på M/S
        
        
          
            Louisiana
          
        
        
          . Der
        
        
          var jeg frem til udgangen af 1953. Mit første skib som styr-
        
        
          mand glemmer jeg aldrig. Kaptajnen var den bedste lære-
        
        
          mester, jeg kunne få. Førstestyrmanden styrede mig igen-
        
        
          nem livet som styrmand på et dansk skib. Jeg havde jo ikke
        
        
          været officer før. Bare det at stå på broen første gang og
        
        
          skulle betjene skibets fløjte og maskintelegrafen var nyt.
        
        
          Jeg sprang forskrækket tilbage, da det virkede. Da kaptaj-
        
        
          nen forlod broen og overlod sejladsen til mig, følte jeg mig
        
        
          så fortabt og ensom.
        
        
          
            Louisiana
          
        
        
          var mit hjem i næsten et helt
        
        
          år. Det var ikke rart at se den sejle ud af København uden
        
        
          mig ombord.
        
        
          Under en rejse til Sydamerika, fødte min kone en datter,
        
        
          og da hun var 6 måneder gammel, kom mit danske stats-
        
        
          borgerskab dumpende ind gennem brevsprækken den 29.
        
        
          december 1953. Som dansk statsborger har man ret til at
        
        
          aftjene sin værnepligt for at kunne forsvare det land, der nu
        
        
          også var mit. Altså gik jeg op på sessionskontoret i Nan-
        
        
          sensgade og meldte mig. Min karriere i den Kongelige Dan-
        
        
          ske Marine begyndte den 9. januar 1954. Jeg var jo noget
        
        
          ældre end mine kolleger. Jeg var 27 år. Men det mærkede
        
        
          jeg egentlig ikke noget til. Jeg var en af flokken. Som vær-
        
        
          nepligtig styrmand kom jeg efter grunduddannelsen på
        
        
          Søofficersskolen, og samme år til november havde jeg en
        
        
          guldstribe på ærmet - nogenlunde samtidig med, at vores
        
        
          andet barn, en pige, blev født.
        
        
          Min tjeneste som løjtnant begyndte med, at jeg blev
        
        
          udnævnt til 3. kommanderende på kaserneskibet
        
        
          
            Fyen
          
        
        
          . Så
        
        
          51
        
        
          
            Søløjtnant i Den Kongelige Danske Marine, 1954.