navigationsskole, skulle man have 18 måneders sejlskibs-
        
        
          tid, deraf de 9 måneder som fuldbefaren, dvs. matros.
        
        
          Hvor var de stolte havets svaner jeg havde læst om og set
        
        
          billeder af i ’
        
        
          
            Jul på Havet’
          
        
        
          , som min morfar sendte hvert år
        
        
          indtil krigen kom? Jo, de lå i Nordhavnen, Nyhavn og
        
        
          engang imellem der, hvor Bornholmer-bådene lagde til.
        
        
          Lige efter påske fik jeg min første hyre på egen hånd.
        
        
          Det lykkedes ved hver morgen at cykle hele havnen rundt
        
        
          og spørge alle de skibe, der var indregistreret som sejlskib
        
        
          med hjælpemotor, om de havde brug for en mand. Den
        
        
          første hed
        
        
          
            Anna Thora
          
        
        
          og var en tremastet skonnert med
        
        
          afskårne master. Senere fandt jeg ud af, at den blev født
        
        
          
            Noah
          
        
        
          af Thurø og havde sejlet på New Foundland-farten.
        
        
          Det var en oplevelse for den lille burgøjser af en egypter-
        
        
          dreng, der aldrig havde pudset sine egne sko! Man overle-
        
        
          vede på maden, hygiejnen var i bund. Nord for Stockholm
        
        
          skærgård kunne man vaske sig i udenbords koldt vand.
        
        
          Hyren var lille, og man skulle pænt bede skipperen om at få
        
        
          en femmer af sin hyre, når man var i havn. Det var prisen
        
        
          på en musik-bajer i de forskellige Skovpavillioner - inklu-
        
        
          sive slagsmål efter lukketid.
        
        
          Det var så som så med eventyr og sejlads med en passat
        
        
          i sejlene. Fartøjerne, der var indregistreret som sejlskibe
        
        
          med hjælpemotor, var invaliderede sejlskibe. Toppen af
        
        
          masterne var skåret af. De sejl, der stadig fandtes ombord,
        
        
          fungerede mere som støttesejl end til fremdrift. Installerin-
        
        
          gen af en bankende motor og skrue i vandet, rystede skibet
        
        
          fra hinanden. Nogle var så lække, at man pumpede ustand-
        
        
          seligt i søen. Der var smalkost både for skibet og folkene.
        
        
          Danmark havde været besat i 5 år, og alt kørte på pumper-
        
        
          ne. Brændstof, stores og proviant kørte på et minimum lige-
        
        
          som fragterne. Efter forskellige hyrer på mere eller mindre
        
        
          sejldygtige småskibe, hvor jeg var hyret som letmatros eller
        
        
          bedstemand, havde jeg samlet godt og vel et års sejltid på
        
        
          48
        
        
          
            I 1948 fik Torben Abd-El Dayem hyre som letmatros om bord på S/S ’Virginia’. Den godt 5.300 bruttoregistertons store damper var byg-
          
        
        
          
            get af Københavns Flydedok i 1920 og blev overtaget af DFDS i 1933.