Page 58 - Sjæklen2004

Århus Lufthavn, hvorfra Ryanair havde oprettet sin første

rute mellem Danmark og England i november 1999. Ikke

længe efter kom turen til lufthavnen i Esbjerg. Det skete i

foråret 2004, hvor Billund Lufthavn klagede til konkurren-

cemyndighederne over Esbjerg Lufthavns aftale med Ryan-

air. Kritikken gik helt præcist på, at Ryanair kun betalte

under halvdelen af den passagerafgift, som det var pålagt

andre selskaber at betale fuldt ud. Statens Lufthavnsvæsen

erklærede sig enig i kritikken, men ville ikke gribe ind, og

i juni 2004 proklamerede EU-parlamentarikeren Karin Riis

Jørgensen (Venstre), at hun ville indbringe sagen for EU-

kommissionen

3

. Direktøren for Esbjerg Lufthavn, Peter

Bay, fastholdt derimod, at der ikke var noget galt med afta-

len, idet Ryanair bidrog positivt til lufthavnens økonomi.

Begejstringen for ruten var da også stor, da den åbnede i

2001. Den kommunale lufthavn havde i de forudgående år

lidt en hensygnende tilværelse, siden Storebæltsforbindel-

sen i 1997-98 fjernede grundlaget for indenrigsflyvningen

til Kastrup. Som en konsekvens heraf havde det bl.a. været

nødvendigt at afskedige 10 medarbejdere, og bekymringen

for lufthavnens fremtid var stor. Med åbningen af Ryanair-

ruten var pessimismen vendt til forventninger til den nye

udenrigsrute.

Det var dog ikke kun lufthavnen, der havde store for-

håbninger til lavprisruten. Forventningerne til de afledte

økonomiske effekter af ruten for Esbjerg og omegns hotel-

og handelsliv var mindst lige så store hos kommunalpoliti-

kere og i turistbranchen. Da ruten godt et år efter åbningen

rundede de 100.000 passagerer mellem Esbjerg og London,

syntes effekten da også mærkbar. Således steg belægningen

på hotellerne i Ribe Amt fra 16.400 britiske gæster til

24.300 i løbet af det år, Ryanair havde fløjet. Endvidere

viste det sig noget overraskende, at andelen af britiske pas-

sagerer på ruten i løbet af det første år faktisk havde udgjort

40 % af det samlede passagertal, og man kunne i avisen

læse, at 92 % af passagererne var turister

4

.

Disse udviklingstendenser sammenholdt med flere posi-

tive tilbagemeldinger fra andre dele af byens handelsliv fik

i foråret 2002 Esbjerg Turistforening til at tildele Ryanair

årets turistpris. Prisen blev givet for den positive indflydel-

se, som selskabet med åbningen af lavprisruten havde haft

på byen.

Diskussionen om rimeligheden af Esbjergs Lufthavns

aftale med Ryanair såvel som rutens betydning for byen har

været præget af formodninger. Det gælder det overordnede

spørgsmål om konkurrenceforvridning og spørgsmålet om

kommunalpolitisk engagement i forhold til driften af luft-

havnen. Et af formålene med det her afrapporterede doku-

mentationsarbejde har netop været at tegne et mere reelt bil-

lede af situationen. Det har især drejet sig om at se på rela-

tionen de forskellige transportformer imellem såvel som på

disses forhold til regionen og lokalområdet som helhed. I

nærværende undersøgelse er hovedvægten lagt på passager-

erne og deres betydning for byen og regionen.

Undersøgelsen

Projektgruppen benyttede sig af samme fremgangsmåde

som ved undersøgelsen af DFDS-skibenes passagersam-

mensætning. Holdet benyttede det samme spørgeskema,

som var blevet udviklet og benyttet til interview med skibs-

passagererne med henblik på at sikre et så umiddelbart sam-

menligningsgrundlag som muligt

5

. Lufthavnsdirektør Peter

Bay var til stor hjælp ved beredvilligt at lade et inter-

viewhold på tre personer indfinde sig i lufthaven i alt seks

gange i løbet af 2002 og 2003

6

. De to timer, der gik, fra

check in på London-ruten åbnede, til passagererne gik om

bord på flyet, benyttede holdet til at interviewe så mange

passagerer som muligt. I alt nåede holdet at tale med over

200 personer i løbet af de seks besøg.

Det benyttede spørgeskema bestod af i alt 21 overordne-

de spørgsmål. For det første var det af interesse hvilken

type mennesker, der rejser med Ryanair mellem Esbjerg og

London. Herunder aldersfordeling, kønsfordeling og ikke

mindst de rejsendes nationalitet. Dernæst var passagerernes

rejsemønstre af interesse, bl.a. hvor passagererne kom fra,

hvor de skulle hen, deres formål med rejsen og deres brug

af alternative rejseformer og ruter. Endelig interesserede

dokumentationsholdet sig for passagerernes forbrug på rej-

sen fordelt på kost, logi, indkøb og andre aktiviteter.

Størstedelen af spørgsmålene var faktuelle med et kvantita-

58