Januar 1973 var der første skoledag på Sea Training
        
        
          School i Port Louis. Det havde været et hestearbejde at
        
        
          komme så langt. Jeg opdagede, at 8 timers arbejdsdag var
        
        
          en by i Rusland. Set i bakspejlet var den episode i Mauriti-
        
        
          us meget udviklende. Jeg forandrede syn på meget og fik
        
        
          også afprøvet mine ideer. De fleste af disse ideer var gode
        
        
          nok, nogle måtte jeg kassere.
        
        
          Initiativtager til projektet var staten Mauritius. Jeg var
        
        
          sådan set blevet udlånt af DANIDA som konsulent. Det
        
        
          blev tre meget indholdsrige år. Ved begyndelsen af det tred-
        
        
          je år synes jeg, at det var forsvarligt at overlade scenen til
        
        
          dem. Jeg skulle bare bukke, takke og rejse hjem. De tilbød
        
        
          mig en kontrakt på mindst 5 år. Det afslog jeg pænt og sag-
        
        
          de, at så var skolen ikke deres men mit værk. Sådan skulle
        
        
          det ikke være. Jeg tog hjem via Cairo, hvor min fader, søster
        
        
          og den vigtigste, min kone, ventede på mig. Så kunne jeg
        
        
          vise Vibbe Egypten. Jeg havde ikke været der, siden jeg den
        
        
          1. august 1945 på skibet
        
        
          
            Askeladen
          
        
        
          28 år tidligere passere-
        
        
          de fyret i Mex ved Alexandria havn.
        
        
          Hjemme igen på skolen i Esbjerg faldt jeg tilbage til min
        
        
          gamle rolle i skolens hierarki. Det var et spring atter at skul-
        
        
          le indordne mig søfartens hakkeorden efter at have fået lov
        
        
          til at skabe noget og været medbestemmende. Men jeg hav-
        
        
          de fået en solid ballast i løbet af de forgangne tre år. Mit
        
        
          arbejde i Mauritius havde givet mig et godt indblik i den
        
        
          internationale søfartsuddannelse. Efterhånden blev jeg
        
        
          sendt til kurser i udlandet. Jeg blev også involveret i søred-
        
        
          ning på internationalt plan og kom bl.a. til Singapore for på
        
        
          IMOs (søfartens organisation ved FN) vegne at vurdere
        
        
          deres undervisning i de nye regler for vagthold på skibe.
        
        
          Der var jeg i to måneder. Det var lidt frustrerende. De viste
        
        
          ingen åbenlys samarbejdsvilje. I to måneder arbejdede jeg
        
        
          på at få en dialog med de relevante myndigheder. Den ene-
        
        
          ste respons var, at de ville have mine forslag skriftligt. Det
        
        
          fik de også, men stadig ingen dialog. Efter to måneder rej-
        
        
          ste jeg hjem. Ved en efterbehandling af hele forløbet, kom
        
        
          jeg til den konklusion, at jeg altså ikke var den dygtige helt
        
        
          i skysovs, jeg troede, jeg var. Ca. et halvt år senere fik jeg
        
        
          53
        
        
          
            Afgangsfoto af sommerhold og lærerstab ved Statens Søfartsskole i Esbjerg, 1958.