Page 47 - Sjæklen2004

Men ak og ve, udbruddet af 2. Verdenskrig havde kuld-
kastet alle planer. Hvis jeg skulle til søs, måtte det ske på
anden vis, og jeg gik derfor selv i gang med at søge en hyre.
Med velvillig hjælp af den danske konsul fik jeg lovet en
hyre på M/S Selandia, der sejlede i fast fart mellem Suez og
Durban for den sydafrikanske regering. Jeg mødte skibets
fører i Suez ved det næste anløb, og han fortalte mig, at jeg
ikke kunne mønstre. De sydafrikanske myndigheder ville
ikke have farvede ombord!
Igen ved konsulens hjælp fik jeg så en hyre på et skib,
som man i dag vil betegne som et forsyningsskib under
engelsk flag. Skibet havde danske officerer ombord samt to
indfødte besætninger, der skiftedes i 24-timers vagter. Vi
sejlede rundt i havnen og forsynede skibene lige inden, at
de skulle af sted til Malta eller Grækenland.
Da krigen sluttede i maj 1945, skulle alle hjem til deres
familier. Jeg fandt en hyre på en nordmand. Det var en gam-
mel pram med mast lige agten for bakken og foran for poop-
en - samt en topfart 4-5 sømil i timen. Men den skulle til det
forjættede Europa. Den 1. august 1945 sejlede vi ud af Alex-
andria. Officererne og de ældste matroser ombord var nord-
mænd - resten var et skrabsammen af maltesere, grækere og
alt, hvad man ellers kunne finde af opportunister i Middel-
havet, og deriblandt var jeg. Vi stred os igennem en storm i
Biscayen og var lige ved at sejle baglæns, men maskinen
sagde Danmark pfff, Danmark shsss, Danmark, jeg tror,
jeg kan, og det kunne den. Vi kom til London og lå i West-
india Dok. Vi skulle af med vores 8 stk. 20 mm kanoner,
efterses og gøres klar til fredelige fragter.
En dag stirrede jeg lige ned på et flag, DANNEBROG!
Foran os lå S/S Nancy Lau og viftede med flaget lige i næ-
sen på mig. De skulle til Danmark med en last kul, og de
manglede folk ombord. Ved en besværlig transaktion mel-
lem de engelske myndigheder, det norske og danske konsu-
lat lykkedes det mig at mønstre på det første danske skib
som messedreng. Det var en stor dag. To dage senere blev
jeg mønstret om til fyrbøder. Vi ankom til Haderslev den 29.
september 1945.
Nancy Lau var det første JL-skib, der vendte hjem efter
krigen. Jeg var kommet til Danmark og kom hurtigt i for-
bindelse med den danske del af min familie.
Nu gjaldt det at få alle relevante tilladelser i hus. Jeg fik
til at begynde med en begrænset opholdstilladelse. Derefter
gik vi i gang med arbejds- og opholdstilladelse. Den kom,
da jeg gik på JL’s skole i Kogtved. I april 1946 var jeg parat
til at søge hyre. For overhovedet at kunne komme på en
47
Afgangsbillede fra Kogtved Søfartsskole ved Svendborg, marts 1946. Forfatteren står som nummer tre fra højre i bageste række.