Men ak og ve, udbruddet af 2. Verdenskrig havde kuld-
        
        
          kastet alle planer. Hvis jeg skulle til søs, måtte det ske på
        
        
          anden vis, og jeg gik derfor selv i gang med at søge en hyre.
        
        
          Med velvillig hjælp af den danske konsul fik jeg lovet en
        
        
          hyre på M/S
        
        
          
            Selandia
          
        
        
          , der sejlede i fast fart mellem Suez og
        
        
          Durban for den sydafrikanske regering. Jeg mødte skibets
        
        
          fører i Suez ved det næste anløb, og han fortalte mig, at jeg
        
        
          ikke kunne mønstre. De sydafrikanske myndigheder ville
        
        
          ikke have farvede ombord!
        
        
          Igen ved konsulens hjælp fik jeg så en hyre på et skib,
        
        
          som man i dag vil betegne som et forsyningsskib under
        
        
          engelsk flag. Skibet havde danske officerer ombord samt to
        
        
          indfødte besætninger, der skiftedes i 24-timers vagter. Vi
        
        
          sejlede rundt i havnen og forsynede skibene lige inden, at
        
        
          de skulle af sted til Malta eller Grækenland.
        
        
          Da krigen sluttede i maj 1945, skulle alle hjem til deres
        
        
          familier. Jeg fandt en hyre på en nordmand. Det var en gam-
        
        
          mel pram med mast lige agten for bakken og foran for poop-
        
        
          en - samt en topfart 4-5 sømil i timen. Men den skulle til det
        
        
          forjættede Europa. Den 1. august 1945 sejlede vi ud af Alex-
        
        
          andria. Officererne og de ældste matroser ombord var nord-
        
        
          mænd - resten var et skrabsammen af maltesere, grækere og
        
        
          alt, hvad man ellers kunne finde af opportunister i Middel-
        
        
          havet, og deriblandt var jeg. Vi stred os igennem en storm i
        
        
          Biscayen og var lige ved at sejle baglæns, men maskinen
        
        
          sagde
        
        
          
            Danmark pfff, Danmark shsss, Danmark, jeg tror,
          
        
        
          
            jeg kan
          
        
        
          , og det kunne den. Vi kom til London og lå i West-
        
        
          india Dok. Vi skulle af med vores 8 stk. 20 mm kanoner,
        
        
          efterses og gøres klar til fredelige fragter.
        
        
          En dag stirrede jeg lige ned på et flag, DANNEBROG!
        
        
          Foran os lå S/S
        
        
          
            Nancy Lau
          
        
        
          og viftede med flaget lige i næ-
        
        
          sen på mig. De skulle til Danmark med en last kul, og de
        
        
          manglede folk ombord. Ved en besværlig transaktion mel-
        
        
          lem de engelske myndigheder, det norske og danske konsu-
        
        
          lat lykkedes det mig at mønstre på det første danske skib
        
        
          som messedreng. Det var en stor dag. To dage senere blev
        
        
          jeg mønstret om til fyrbøder. Vi ankom til Haderslev den 29.
        
        
          september 1945.
        
        
          
            Nancy Lau
          
        
        
          var det første JL-skib, der vendte hjem efter
        
        
          krigen. Jeg var kommet til Danmark og kom hurtigt i for-
        
        
          bindelse med den danske del af min familie.
        
        
          Nu gjaldt det at få alle relevante tilladelser i hus. Jeg fik
        
        
          til at begynde med en begrænset opholdstilladelse. Derefter
        
        
          gik vi i gang med arbejds- og opholdstilladelse. Den kom,
        
        
          da jeg gik på JL’s skole i Kogtved. I april 1946 var jeg parat
        
        
          til at søge hyre. For overhovedet at kunne komme på en
        
        
          47
        
        
          
            Afgangsbillede fra Kogtved Søfartsskole ved Svendborg, marts 1946. Forfatteren står som nummer tre fra højre i bageste række.