Page 39 - Sjæklen2004

meste af efteråret 1956 og fortsattes ind i det nye år. Samlet

bekræftede de, at der fortsat var enighed om og lyst til at

kæmpe for de danske standpunkter

38

. Det kan på sæt og vis

hævdes, at 1956 blev et vendepunkt for danskerne. Der var

opnået en tidligere næsten uset enighed inden for fiskeriet,

samtidig havde man i vesttyskerne fundet en betydende og

ikke mindst magtfuld alliancepartner.

Disse forhold kom også tydeligt til udtryk ved forhandlin-

gerne i 1957. Danskerne stod i disse forhandlinger atter over

for at skulle have dispensationer. Det samme var imidlertid

også gældende for vesttyskerne, som danskerne derfor med

henvisning til den tidligere succes valgte at støtte sig til.

Svenskerne og hollænderne var imidlertid ikke til sinds at

give efter for de smidige dansk-tyske manøvrer og satte sig

derfor kraftigt imod, at der blev givet yderligere dispensatio-

ner. Modstanden forsvandt dog på konferencens sidste dag,

da danskerne kort og godt meddelte, at såfremt det tyske for-

slag ikke godkendtes, ville danskerne snarest overveje sin

stilling i forhold til Nordsøkonventionen. Der blev spillet højt

spil, men danskerne kunne trække sig sejrrigt ud med en tre

års forlængelse af de gældende dispensationer

39

.

Forhandlinger om en ny konvention 1957-1959

I årene fra 1953 og frem havde danskerne via forskellige alli-

ancer og et udmærket forhandlings tække formået at holde

det hastigt voksende danske industrifiskeri kørende via

dispensationer. Situationen var dog ikke holdbar i længden,

og i bevidstheden herom blev der arbejdet intensivt med en

ny konvention til afløsning af Nordsøkonventionen. Dette

gjaldt for såvel danskerne som for briterne, der var de oprin-

delige forslagsstillere. Sideløbende med de kritiske forhand-

linger omkring Nordsøkonventionen i 1956 og 1957 blev for-

skellige udkast til en ny konventionen således cirkuleret mel-

lem parterne. Et første udkast forelå allerede i slutningen af

l955 og andet udkast i begyndelsen af 1956. Det var dog først

med det tredje udkast, der præsenterede i slutningen af 1957,

at der blev åbnet op for debatten.

Danskerne, der havde haft flere bemærkninger til de første

udkast, viste sig også engagerede i forbindelse med det tred-

je udkast. Danskerne erklærede sig enige i konventionen,

men fremkom dog samtidigt med seks konkrete ændrings-

forslag til konventionsteksten, som man anså for absolut nød-

vendige at gennemføre. Mest kontroversiel blandt disse var

forslaget om en såkaldt ’afhopperklausul’, der gjorde det

muligt for et enkelt land at springe fra en bestemmelse i kon-

ventionen uden at opsige hele konventionen. Som en yderli-

gere bemærkning gav danskerne udtryk for, at der i de indle-

dende bemærkninger burde gøres mere ud af omtalen af

beskyttelsesforanstaltningerne - dvs. mindstemål og maske-

størrelse - som var de danske mærkesager. Dette sidste blev

danskerne dog tilsyneladende underhånden anbefalet ikke at

gøre et alt for stort nummer ud af. Med Dinesens håndskrift

findes det således noteret i margin på forhandlings papirerne:

Sunnanå (den norsk præsident for Nordsøkommissionen,

forf.) synes ikke man skal sige for meget.

Måske en venlig

norsk hentydning til, at danskerne allerede havde presset situ-

ationen så langt, som den kunne tåle. Dette var formentlig

helt korrekt fornemmet; danskerne fik i hvert fald efterføl-

gende en del arbejde med at forsvare de fremsatte ændrings-

forslag, og særligt ideen om en afhopperklausul gav grundlag

for debat. Både briterne og svenskerne erklærede sig som

indædte modstandere af en sådan mulighed. Dr. Hult fra den

svenske delegation udtalte:

På den måde bliver der jo slet

ikke nogen konvention tilbage. Det må gøres så vanskeligt at

hoppe af som muligt.

Og Hult suppleredes af Mr. Johns fra

den britiske delegation, der udtalte:

Formålet med at oprette

en konvention er at beskytte fiskene, ikke at gøre det let for

medlemslandene at hoppe af.

Danskerne stod dog ikke helt

alene med deres synspunkter, idet både vesttyskerne, fransk-

mændene og nordmændene støttede op om den danske dele-

gation. Selvom meningerne var skarpt delte, kunne der dog

nås enighed om at nedsætte et udvalg til at diskutere spørgs-

målet, herunder især længden af eventuel opsigelsesfrist,

samt hvor meget - eller hvor lidt - det var muligt at hoppe fra

på en gang. Selvom danskerne således kunne siges at have

haft stor succes, fejredes dette ikke uden en vis eftertanke. I

et internt notat skrev departementschef Dinesen således sene-

re, at

...den danske delegation måtte dog indrømme - over for

sig selv - at man ikke helt kunne afvise den navnlig fra svensk

side hævdede opfattelse...

39