Page 34 - Sjæklen2004

synspunkter vedrørende mindstemål og maskemål24. Det var
i hvert fald en meget selvsikker dansk delegation, der i juni
kunne sætte sig til det internationale forhandlingsbord og
kræve mindstemålene forhøjet. På baggrund af de tidligere
forhandlingsforløb var det dog ikke overraskende, at det
danske udspil mødte massiv modstand. Fra fransk side blev
der argumenteret med, at små fisk ofte var den bedste salgs-
vare i Frankrig, og man fandt det fra fransk side derfor mere
hensigtsmæssigt, om det i stedet blev søgt at regulere antal-
let af fartøjer, der måtte fiske i Nordsøen. Danskerne gik,
støttet af Norge og Sverige, imod dette og fastholdt, at en
sådan regulering grundet ejerstrukturen i fiskeriet ikke var
mulig i de nordiske lande. Fra britisk side søgte man med en
vis grad af diplomati at lægge sig imellem disse synspunk-
ter ved at foreslå, at biologerne kunne undersøge, hvor
meget der årligt kunne fanges i Nordsøen uden at ødelægge
bestandene. Derefter kunne man ifølge det britiske forslag
fastsætte et kvantum for hver art, der måtte fanges, og når
dette var sket lukke fiskeriet. Danskerne og svenskerne måt-
te efter energisk kamp imod dette forslag, der ifølge den
dansk-svenske argumentation ville fordre en enorm og ure-
alistisk kontrol, til sidst acceptere at forelægge forslaget for
deres respektive organisationer samt biologerne25.
Et nyt møde om dette specifikke emne blev berammet til
at foregå i Gøteborg i oktober måned samme år. Dette møde
gav imidlertid ikke meget nyt på bordet. Først det næstføl-
gende møde i Scheveningen i 1951 satte atter skub i udvik-
lingen26. Scheveningen-mødet blev indledt med en debat om
ratifikationen af konventionen, hvor blandt andet Danmark
og Frankrig slog kraftigt på, at man ændrede teksten i arti-
kel 14 og 15, således at Tyskland hurtigst muligt kunne
optages blandt konventionslandene. Dette forslag vandt
bred tilslutning, og i forlængelse heraf anmodedes de lande,
der endnu ikke havde ratificeret, ligeledes om at tage initi-
ativ hertil. Efter denne første beslutning oplyste den britiske
delegation, at man siden Gøteborg-mødet var blevet
opmærksomme på, at man ikke kunne fastsætte kvantiteter
for hvert land. I stedet blev det fra britisk side foreslået, at
der blev indført rationeringer via fiskedage for hvert fartøj.
Den franske delegation erklærede, at de så positivt på bri-
ternes udspil og benyttede lejligheden til yderligere at gøre
opmærksom på, at der ikke i retning af mindstemål eller
fredning af yngel var brug for flere initiativer. Danskerne
var stik imod dette og fremførte atter kravene om højere
mindstemål, hvilket støttedes af forhandlerne fra Norge og
Sverige. Dette fik den belgiske delegation på banen med et
udsagn om, at der siden den første konference ikke var sket
meget, og at det var nødvendigt at ratificere konventionen,
hvis det skulle give mening at holde en ny konference. Hol-
lænderne erklærede sig af samme synspunkt, hvilket ledte
til endnu en anmodning om at ratificere konventionen. Her-
efter tog konferencen en overraskende drejning, idet for-
manden for den belgiske delegation atter tog ordet og fore-
slog, at der nedsattes en komité til udarbejdelse af en ny
konvention. Dette udspil, der tilsyneladende kom bag på de
fleste af de tilstedeværende, mødte straks modstand fra de
skandinaviske delegationer, der med bestemthed fremførte
deres modstand overfor, at der udarbejdedes en ny konven-
tion, før den eksisterende var trådt i kraft. Uagtet denne
modstand erklærede delegationerne fra Frankrig, Storbrit-
annien, Belgien og Holland dog, at de ville nedsætte et
arbejdsudvalg med dette mål for øje. De erklærede, at en
orientering ville tilgå de skandinaviske lande, når et resul-
tat var nået. Det blev afslutningen på konferencen27.
34
Hollandsk kutter, så overlastet med sild, at dækslasten må skovles
overbord. Et billede, der illustrerer flere af de problematikker, som
gjorde sig gældende i Nordsøfiskeriet.