Page 41 - Sjæklen2004

dominere fiskeriet, men fiskeriministeriets ansatte og de skif-
tende ministre var i perioden meget loyale overfor organisa-
tionerne. Der var således en meget direkte kontakt fra den
enkelte fisker til forhandlingsbordet.
Et væsentligt problem ved Nordsøkonventionen var imid-
lertid, at den stort set kun omfattede mindstemål og maske-
størrelse som reguleringsformer. Dernæst viste det sig også i
stigende omfang at være et problem, at mange af de nationer,
der som f.eks. Sovjet opbyggede store fiskerflåder i samti-
den, ikke var med i konventionen. Endelig viste det sig også
problematisk, at konventionen først kunne ratificeres i 1954,
hvor den i princippet var blevet forældet og utidssvarende.
Flere af de konflikter, som de skiftende danske delegationer
oplevede under forhandlingerne, skyldtes således, at det ved
konventionens affattelse ikke havde været muligt at forudse
det kolossale industrifiskeri, der voksede frem i efterkrigs-
årene.
De danske problemer med især industrifiskeriet var
omdrejningspunktet for talrige forhandlinger. Danskerne
oplevede således flere gange at stå med ryggen mod muren
og skulle forsvare sig mod store fiskerinationer, der satsede
på konsumfiskeri. Tilsyneladende lærte danskerne dog ret
hurtigt at begå sig i dette spil. Efter først at have søgt allian-
ce med især Norge og Sverige, som havde en ejerstruktur i
fiskeriet, der mindede om den danske og derfor gav ensarte-
de problemer, skiftede danskerne i 1956-57 alliancepartner.
Den foretrukne partner blev herefter vesttyskerne, der var
oppe imod nogle af de samme bifangstproblematikker som
danskerne. Det lykkedes således for danskerne at manøvrere
rundt og få dispensation for de danske særinteresser gang på
gang. Det danske spil var imidlertid ikke uden problemer.
Dels betød spillet, at danskerne var nødt til at give køb på
andre områder, dels skabte det dybe kløfter mellem forhand-
lingsparterne.
De konfliktlinier, der således udviklede sig i de 17 år fra
1946 til 1963, hvor Nordsøkonventionen var i funktion, kom
også til at afspejle sig i de problemer, som den Nordøstatlan-
tiske fiskerikommission og siden EF/EU fiskeripolitikerne
kom til at kæmpe med. Anskuet i dette perspektiv kan det
hævdes, at flere af nutidens fiskeripolitiske problemer har en
direkte forbindelse til de internationale forviklinger, der
opstod under Nordsøkonventionen.
Noter
1. En samlet historisk analyse af den fiskeripolitiske udvik-
ling i Danmark i tiden efter 1945 er endnu ikke gennemført.
En væsentlig årsag hertil er formentlig, at feltet stadig er
mangelfuldt dækket af empiriske studier. I en norsk kon-
41
Den engelske trawler ’Somerset Maugham’, der i 1962 vandt ’The Silver Cod Trophy’ for en imponerende fangstindsats. Det var trawlere
som denne, der i stigende grad gjorde en regulering af fiskeriet nødvendigt.