Page 31 - Sjæklen2004

viduelle liberalisme blev foretrukket frem for organisati-

onsmæssig loyalitet og solidaritet. Denne autonome struk-

tur betød, at dét, der blev bygget på i arbejdet med at frem-

me fiskeriets vilkår, først og fremmest var en art fælles-

nævner af interessemæssig karakter. Dette gjaldt både i de

rent nationale forhandlinger og i de internationale forhand-

linger

14

.

På baggrund af ovenstående gennemgang er fokus i det

følgende rettet mod forhandlingerne omkring Nordsøkon-

ventionen, de danske interesser heri samt forholdet til de

konkurrerende fiskerinationer.

Nordsøkonventionen

Tanken om en regulering af fiskeriet i Nordsøen var ikke en

pludselig opstået idé truffet under påvirkning af efterkrigs-

tidens generelle stræben mod nyordning. Allerede i slutnin-

gen af 1930’erne havde den intensive befiskning af Nord-

søens fiskeressourcer - med faldende indtjening og stadig

mindre gennemsnitstørrelser for en række fiskearter - vakt

bekymring blandt de danske fiskere. Denne bekymring var

tæt knyttet sammen med, at det danske Nordsøfiskeri efter

rødspætter repræsenterede en tredjedel af det samlede dan-

ske rødspættefiskeri, der atter tegnede sig for næsten 25

procent af det samlede fiskeri. En trussel mod rødspættefi-

skeriet i Nordsøen var med andre ord en trussel mod et af

de vigtigste danske fiskerier.

Danmark var imidlertid ikke den eneste Nordsønation,

der var præget af det svigtende fiskeri. I England måtte fle-

re trawlere i rødspættefiskeriet i den sidste halvdel af

1930’erne lægge op. Også i det tyske og det hollandske

fiskeri kunne der trods en intensiveret indsats konstateres en

stadig mindre indtjening

15

. Det blev i stigende grad klart, at

situationen krævede handling, og i fiskerikredse gik flere

derfor aktivt ind i bestræbelserne på at få en international

konvention i stand. Et første udspil blev lanceret på en kon-

ference i London i november 1936. Det blev med dette ud-

spil, der havde et markant dansk islæt, stillet i forslag, at der

indførtes et mindstemål for rødspætter på 25 cm samt en

international maskestørrelse på ikke under 85 mm. Trods

væsentlige meningsforskelle vandt udspillet støtte blandt de

repræsenterede Nordsønationer ved en ny konference i

marts 1937. Dette for så vidt positive resultat fik dog ikke

nogen praktisk effekt, idet konventionen ikke nåede at blive

ratificeret, før udbruddet af 2. Verdenskrig ændrede væsent-

ligt på de gældende rammebetingelser

16

.

Ved krigens afslutning stod Nordsønationerne i en helt

ny situation. Det kunne hurtigt konstateres, at den begræn-

sede fiskeriindsats i de forudgående fem år havde medført

flere og større fisk i Nordsøen. Samtidigt var der sket en

ikke ubetydelig kapitalakkumulation blandt de fiskere, der

havde haft mulighed for at drive fiskeri under krigen. Disse

midler blev nu omsat i nye redskaber og skibe. Samtidigt

kastedes de trawlere, der havde været optaget af krigsind-

satsen, atter ind i Nordsøfiskeriet. Det gjaldt således, at

mulighederne og midlerne til et storfiskeri fuldt ud var til

stede, og Nordsøens fiskerihavne summede derfor af hek-

tisk aktivitet. En tilsvarende situation havde gjort sig gæl-

dende ved slutningen af 1. Verdenskrig, men her måtte

fiskerne efter få års ikke-reguleret storfiskeri se bestandene

fisket ned til et niveau, hvor indtjeningen kun var yderst

moderat. Virkningen af dette tab var imidlertid ikke blevet

glemt i fiskerikredse, og i vinteren 1945 arbejdedes der der-

for målrettet mod en international regulering af fiskeriind-

satsen

17

.

De første forhandlinger startede i London i foråret 1946

og havde fra dansk side deltagelse fra begge fiskerifore-

ninger, fra Fiskeridirektoratet og fra Biologisk Station. For-

uden den danske delegation deltog repræsentanter fra

Storbritannien, Norge, Island, Sverige, Finland, Frankrig,

Portugal, Spanien, Belgien, Holland og Polen. Hurtigt blev

det klart, at de væsentligste reguleringsmidler ville blive

maskestørrelser og mindstemål, som det også havde været

bragt i forslag i forbindelse med 1937 konventionen. Med

dette udgangspunkt var parterne i starten af april 1946 kom-

met til enighed om atten artikler til en samlet konvention

med titlen

Konvention til regulering af maskevidder på

fiskenet og mindstemål på fisk,

i daglig tale benævnt

Nord-

søkonventionen

. De involverede forhandlingsparter, frareg-

net Finland og Frankrig, men tillagt Irland, undertegnede

Nordsøkonventionen i London den 5. april 1946. Herefter

31