Page 22 - Sjæklen2004

Fiskeriet var sin historie til trods blevet et erhverv
blandt mange andre i Esbjerg. Da industrifiskeriet skabte
omsætning i Esbjergs forretningsliv i 1950’erne og
60’erne ’lugtede det af penge’. Men i 1990’erne havde
langt de fleste esbjergensere ikke længere tilknytning til
fiskeriet, og lugten af penge var blevet til ’en stank af
fisk’. I tråd med tidens krav måtte fiskemelsfabrikken i
1990’erne bruge millionbeløb på at fjerne den værste lugt
fra produktionen af fiskemel og fiskeolie. Borgmester
Henning Rasmussens målsætning fra 1960’erne om at
gøre Esbjerg mindre afhængig af fiskeriet måtte siges at
være nået til fulde.
De største trawlere i Esbjerg i 1990’erne kombinerede
industrifiskeriet efter tobis med konsumfiskeri efter sild og
makrel. Fisken blev ikke landet til fiskeauktionen, men
direkte til fiskeindustrien. Både fiskemelsfabrikken og
fabrikken, som forarbejdede sild og makrel, var ejet af
fiskeskipperne selv. Dette gav trawlfiskerne en god grund til
at samarbejde - også til havs - om at sørge for, at der blev
fanget så mange fisk som muligt til de fælles fabrikker.
I 2003 trådte en ny lov i kraft i Danmark, som gjorde det
muligt at købe og sælge fiskerettigheder, idet man i sildefi-
skeriet indførte ’individuelt omsættelige kvoter’ (IOK). Far-
tøjer, som havde fanget sild og dermed haft andel i den sam-
lede kvote før 2003, fik tildelt en ’fiskeret’ til en bestemt
mængde sild. Fiskeretten, dvs. kvoteandelen, kunne heref-
ter frit sælges til andre fartøjsejere. Det viste sig hurtigt, at
købelysten til kvoterne blandt andet lå i Nordjylland; man-
ge store trawlere med fiskeret blev solgt ud af Esbjerg og
enkelte nye kom til, herunder fiskeskipper Gunnar Andrea-
sens nye trawler E 177 Peter Marlene på 1.461 BT, det hid-
til største fartøj, som var hjemmehørende i Esbjerg. Den
samlede pris for fartøjet, som var bygget i 1995, var på ca.
95 mill. kr., hvoraf mere end halvdelen gik til køb af indi-
viduelle kvoter.
I januar 2005 var der blandt de 55 tilbageværende
Esbjergfartøjer kun 32 trawlere tilbage i industrifiskeriet og
konsumfiskeriet efter sild og makrel. Den resterende del af
flåden udgjordes af bomtrawlere, muslingefartøjer samt
enkelte konsumfartøjer i garn- eller snurrevodsfiskeriet.
Konklusion
Esbjerg forandrede sig fra 1965 til 2005 til en moderne by,
hvor fiskeriet fik mindre og mindre betydning, efterhånden
som fiskefartøjer forsvandt og mange fiskeindustrier lukke-
de. Et nyt Esbjerg voksede frem, hvor der blev satset på off-
shore, uddannelse, industri og handel.
Der er mange forklaringer på, hvorfor Esbjergflåden
faldt fra 600 kuttere til under en tiendedel i perioden fra
1970 til i dag. I det foregående er givet nogle af dem, her-
under:
• Efter 1970 tiltrak snurrevodsfiskeriet ikke længere de
unge. Hyre og arbejdsforhold var bedre i de store traw-
lere.
• De andre fiskerihavne ved Jyllands vestkyst voksede og
blev fra 1970’erne mere attraktive end Esbjerg som
hjemsteder for konsumfiskeri.
• De mange små Esbjerg-trawlere kunne ikke laste store
mængder industrifisk af høj kvalitet. Trækutterne
afløstes af store ståltrawlere i 1970’erne og 1980’erne.
• Reguleringen af fiskeriet i EU-landene med kvoter, luk-
kede havområder etc. skabte frustration hos mange fiske-
re. Esbjerg-fiskerne søgte i 1980’erne og 1990’erne ud af
fiskeriet via ophugningsstøtte. I Esbjerg var der god
mulighed for at finde anden beskæftigelse.
• De mellemstore trawlere kombinerede industrifiskeri
med konsumfiskeri. Med torskebestandens drastiske fald
i 1991-1993 forsvandt deres indtægtsgrundlag.
• Esbjerg kommune arbejdede helt fra 1960’erne på at
gøre sig mindre afhængig af fiskeriet. Det lykkedes, og
samtidig med krisen i fiskeriet i 1980’erne og 1990’erne
var der vækst og optimisme i byens øvrige erhvervsliv.
• I 2003 indførtes individuelt omsættelige kvoter (IOK) i
sildefiskeriet. Dermed kunne mange trawlere med ét sæl-
ges med tilhørende ’fiskeret’ med stor fortjeneste. Sam-
tidig svigtede tobisfiskeriet i både 2003 og 2004. Ved
indgangen til 2005 spurgte mange sig selv: ’Har fiskeri-
et fra Esbjerg nogen fremtid?’
22