skeriet efter tunge og torsk, og flådens samlede tonnage
tredobledes gennem 1970’erne og 1980’erne. Hvor Hvide
Sande-flåden i 1970 bestod af 150 fartøjer på gennemsnit-
ligt 18 BRT, havde man tyve år senere - på et tidspunkt hvor
Esbjergs flåde var reduceret med 2/3 og snurrevodsfiskeriet
var i krise - i Hvide Sande en fiskerflåde på knap 200 far-
tøjer med en gennemsnitlig tonnage på 41 BRT. Mest
bemærkelsesværdigt var det, at halvdelen af fartøjerne var
bygget i 1970’erne og 1980’erne
18
.
Befolkningen i byer som Hvide Sande og Thorsminde
havde en anderledes lokal fiskerkultur end i Esbjerg. Her var
fiskeriet fortsat det helt dominerende erhverv, og børnene
blev oplært i garnfiskeri på fjorden og lærte at håndtere små
fartøjer og fiskeredskaber, indtil de blev gamle nok til at ind-
gå i det havgående fiskeri. De nye fiskerihavne ved vestky-
sten havde således et socialt bagland af en helt anden karak-
ter, end tilfældet var i storbyen Esbjerg, hvor stordrift i
trawlfiskeriet i langt højere grad syntes at tiltale de mest
dynamiske og investeringslystne dele af fiskerierhvervet. På
Holmslands Klit og længere oppe langs vestkysten fik
Esbjergs snurrevodsfiskeri efterhånden et ry som fiskeriet,
der havde sin storhedstid bag sig, og hvis man som fisker
overhovedet lod sig lokke til Esbjerg, var det højst sandsyn-
ligt for at tage hyre på en af de moderne industritrawlere.
Udviklingen i trawlfiskeriet, i de øvrige fiskerihavne
eller i alternative former for beskæftigelse i Esbjergs store
industrielle sektor forklarer ikke i sig selv, hvorfor Esbjergs
traditionelle konsumfiskeri forsvandt, men det er værd at
bemærke, at det ikke synes at være problemer med kvote-
nedskæringer, som forårsagede nedgangen. Ifølge Esbjerg
16
E 127 ’Skagerrak’, bygget 1973, ophugget 1991.
Tre ud af fire Esbjerg-trawlere under 250 BRT forsvandt ud af fiskeriet mellem 1987 og 1996.
1...,6,7,8,9,10,11,12,13,14,15 17,18,19,20,21,22,23,24,25,26,...176