konsumfiskeri efter sild og makrel, og at de øvrige kuttere
        
        
          tilhørte mindre dele af flåden, såsom de sidste snurre-
        
        
          vodskuttere eller bomtrawlerne i det licensbaserede fiskeri
        
        
          efter hesterejer.
        
        
          
            Esbjerg foretrak trawlfiskeri
          
        
        
          Snurrevodsflåden, som fyldte havnebassinerne i 1960’erne,
        
        
          synes at være blevet offer for en teknologisk udvikling, men
        
        
          i høj grad også for en udpræget lokal præference for trawl-
        
        
          fiskeri. Esbjergfiskernes fokus på trawlfiskeri hang sammen
        
        
          med Andelssildeoliefabrikkens og de øvrige fiskemelsfa-
        
        
          brikkers tilstedeværelse. Fabrikkerne gjorde det muligt og
        
        
          lukrativt for fiskerne i Esbjerg at satse på industrifiskeri i
        
        
          langt større udstrækning, end tilfældet var i de fleste andre
        
        
          danske havne. Faste leverandøraftaler skabte tæt kontakt
        
        
          mellem kutterejere og fabrik, ligesom selve organiseringen
        
        
          i andelsvirksomheder var anderledes end i konsumfiskeriet,
        
        
          hvor fiskerne landede til auktionen og var afhængig af
        
        
          opkøbernes interesse. De fiskerejede fiskemelsfabrikker
        
        
          udgjorde dermed i sig selv en særlig stærk og attraktiv del
        
        
          12
        
        
          
            Sildefangsten bjærges om bord på industritrawleren E 276 ’Melitty’.