vodskuttere var hårdt ramt. Prisfaldet ramte i 1991-93 også
rødspætterne, og selv om rødspættepriserne efter 1993
begyndte at stige i de andre vestkysthavne, vedblev den
med at falde endnu et par år i Esbjerg, hvilket gjorde det
endnu mere tydeligt, at krisen i Esbjergs gamle konsum-
fisksektor havde bidt sig fast
21
. Så selv om snurrevodsfiske-
riet sammenholdt med trawlerne havde beskedne driftsom-
kostninger på brændstofsiden, blev de resterende snurre-
vodsfartøjer også ramt af krisen. Esbjergfiskernes reaktion
var i udpræget grad at søge ophugningsstøtte, både i snur-
revodsflåden og blandt de små og mellemstore trawlere.
Sidstnævnte fartøjer led under, at deres kapacitet var for lav
til at kunne gå over til rent industrifiskeri, og med de for-
mindskede mængder torsk, som var til rådighed, valgte
mange ophugning som en vej ud af problemerne. Konse-
kvensen i Esbjerg var, at
3
/
4
af snurrevodsflåden og 80% af
trawlerne under 250 BRT blev solgt eller hugget op mellem
1987 og 1996
22
.
Konsumfiskerihavnen - fra center til periferi
Kigger man tilbage på Esbjerg fiskerihavn anno 1965, så
man dengang en voksende industrifiskerihavn med tre
fiskemelsfabrikker, alle med stigende produktion. Men også
det traditionelle fiskeri efter rødspætter og torsk havde et
enormt bagland på havnen, som var hjemsted for 49 fiske-
eksportører og 16 filetfabrikker. Desuden stod Danmarks
største auktionshal færdigbygget i 1968 med plads til, at op
til 18 kuttere kunne losse fisk samtidig langs auktionshal-
lens 255 meter lange kaj. Den negative udvikling i konsum-
fiskeriet gjorde dog, at man - efter hvad der fortælles -
aldrig nåede op på at udnytte hallen fuldt ud. I 1967 omfat-
tede servicevirksomhederne på havnen 7 skibsværfter, 4
18
Travlhed i auktionshallen. Esbjergs nye auktionshal blev taget i brug i 1968 og var den største i Norden.
1...,8,9,10,11,12,13,14,15,16,17 19,20,21,22,23,24,25,26,27,28,...176