Page 20 - Sjæklen2004

riets serviceerhverv led også under fiskernes manglende

indtjening.

Når de store fiskeindustrier måtte lukke hang det også

sammen med, at man i Esbjerg gennem mange år havde for-

sømt at tiltrække landinger af konsumfisk fra udenbys og

udenlandske fartøjer, noget som andre vestkysthavne, ikke

mindst Hanstholm, med succes havde satset på siden

1980’erne. Esbjergs hjemmehørende kuttere havde traditio-

nelt stået for langt hovedparten af konsumlandingerne, og

således udgjorde Esbjergkutternes andel af de samlede lan-

dinger i 1982 eksempelvis 93,5%. Mindre end 2% landedes

dette år af udenbys danske fiskefartøjer, og 4,5% kom fra

udenlandske fartøjer

26

. Årsagerne til dette forhold er for-

mentlig flere, men da krisen kradsede i 1991 og de følgen-

de år, var Esbjerg i de øvrige fiskerihavne kendt for såvel

lave afregningspriser som ufleksible losseordninger

27

. Set

fra de andre havne var funktionerne på Esbjergs store havn

tilpasset et arbejdsmarked, hvor overenskomster og over-

holdelse af bestemte regler, hviletider og priser for losning

og auktionering var vigtigere end at give en god service.

Systemet passede tilsyneladende Esbjergfiskerne, men

blandt udenbys fiskere så man ikke Esbjerg som et attrak-

tivt sted for landing af fisk mere.

Længere oppe ad kysten, specielt i Hanstholm, havde

auktionen og forarbejdningsindustrien længe gjort en stor

indsats for at tiltrække udenbys og udenlandske landinger,

så på trods af, at man i Esbjerg nu forsøgte at markedsføre

sig som en attraktiv landingshavn, var løbet reelt kørt. I

anden halvdel af 1990’erne holdt man liv i Esbjerg

fiskeauktion ved at få tilført fisk over land fra små havne

ved de indre farvande, men efterhånden som den hjemme-

hørende konsumflåde blev mindre og mindre, måtte

fiskeauktionen dog til sidst lukke. I maj 2002 holdt man den

sidste auktion i det, der engang var Danmarks travleste auk-

tionshal.

Esbjerg - uafhængig af fiskeriet

Det anslås, at den samlede fiskerisektor i Esbjerg i begyn-

delsen af 1980’erne beskæftigede mellem 2.800 og 2.900

personer inden for fiskeri, fiskeindustri, auktions- og losse-

funktioner

28

. Dette tal var i 1997 reduceret til ca. 1.200,

hvoraf industrifiskeri og fiskemelsindustri beskæftigede

halvdelen og konsumfiskeindustri baseret på importerede

råvarer hovedparten af den resterende del

29

.

Statistikken over Danmarks mest fiskeriafhængige kom-

muner toppedes i 1995 af Hanstholm, Holmsland og Thy-

borøn-Harboøre. De tre kommuner havde en fiskeriafhæn-

gighed på mellem 22 og 27%, målt i andelen af arbejds-

pladser i fiskerisektoren i forhold til kommunernes samlede

arbejdsmarked

30

. Esbjerg, som i 1960’erne var Danmarks

største og vigtigste fiskerby, var end ikke med blandt de 20

mest fiskeriafhængige kommuner i 1995, hvor mindre end

3% af kommunens økonomiske grundlag stammede fra

fiskerisektoren. Baggrunden for, at Esbjerg ikke længere

befandt sig på listen over fiskeriafhængige kommuner, var

naturligvis, at det øvrige erhvervsliv, herunder offshoresek-

toren, havde haft stor fremgang siden begyndelsen af

1980’erne. Således havde offshorebranchen i første halvdel

af 1990’erne overhalet fiskeriet med hensyn til antallet af

arbejdspladser

31

, og i 1999 kunne man konstatere, at der var

op mod halvanden gange flere offshorerelaterede fuldtids-

beskæftigede end der havde været erhvervsfiskere i Esbjerg

i fiskeriets storhedstid i slutningen af 1960’erne

32

.

I perioden 1985 til 1995 var der ud over de mange kutte-

re også forsvundet mere end 50% af arbejdspladserne i

fiskeindustrien, hvoraf næsten alle havde været i konsum-

fiskindustrien. Til sammenligning var der i de øvrige vest-

kysthavne i samme periode sket en stigning på mellem 100

og 150 arbejdspladser i fiskeindustrien

33

, og selv om

Esbjerg i midten af 1990’erne fortsat var hjemsted for lige

så mange jobs som Hanstholm, som nu var blevet Dan-

marks største konsumfiskerihavn, så afslørede sammensæt-

ningen af den esbjergensiske fiskeindustri, at havnen var

anderledes end de øvrige havne. I 1997 var der således langt

under 100 arbejdspladser tilbage i den traditionelle fiskein-

dustri, de resterende jobs fandtes i fiskemelsindustrien og

ikke mindst i forarbejdningsvirksomheder inden for røg-

ning og saltning, hvor man udelukkende arbejdede med

importerede fisk, blandt andet laks og torsk fra landene

omkring Nordatlanten.

20