Page 13 - Sjæklen2004

af fiskeindustrien i Esbjerg, og dertil kom, at servicevirk-

somhederne på Esbjerg havn med deres teknologiske

udvikling af redskaber, hydraulik og elektronik udgjorde et

vækstområde særligt for trawlfiskeriet, som var tillokkende

for fiskerne at være med til at drage fordel af.

Måske kan man ligefrem tale om, at der i løbet af

1960’erne og 70’erne opstod noget, der kunne minde om en

såkaldt ’kompetenceklynge’ inden for industrifiskeri i

Esbjerg

11

. Investeringsivrige fiskeskippere, en konkurrence-

dygtig fiskemelsindustri samt et stort og initiativrigt bag-

land af servicevirksomheder på havnen udgjorde til sam-

men en slagkraftig gruppe af entreprenører, som både i for-

hold til det øvrige danske fiskerierhverv og i forhold til det

politiske system arbejdede for at fremme industrifiskeriets

og fiskemelsindustriens fortsatte ret til at agere frit og udvi-

de aktiviteterne

12

.

Forståelsen af Esbjergs fiskerisektor som værende domi-

neret af denne kompetenceklynge kan bidrage til at forstå,

hvorfor fiskerne i Esbjerg i højere grad end deres kolleger i

de øvrige vestkysthavne begyndte at vende ryggen til snur-

revodsfiskeriet i løbet af 1970’erne og 1980’erne. Det er

ganske vist ikke muligt at tegne et helt præcist billede af,

hvordan nedgangen i snurrevodsflåden fandt sted. Dels fin-

des der ikke kilder, som direkte opregner omfanget af snur-

revodsfiskeri fra år til år, dels riggede mange fiskere om fra

snurrevod til trawl, når der var gode penge i industrifiskeriet,

og fra trawl til snurrevod, når dette så ud til at være mest

rentabelt, f.eks. i perioder med høje brændstofpriser

13

. Men

tendensen i Esbjergflåden til at satse på trawlfiskeri frem for

snurrevod er ikke til at tage fejl af. Halvdelen af de mere end

230 snurrevodsfartøjer i Esbjerg i 1970 var bygget i

1950’erne eller 1960’erne, men op i gennem 1970’erne blev

kun yderligere to snurrevodsfartøjer føjet til byens flåde

14

.

De samlede rødspættelandinger fra Nordsøen steg op

igennem 1980’erne til 170.000 tons i 1989

15

. Der har altså

været vækst i de samlede konsumlandinger rundt om Nord-

søen, og således var det formentlig ikke manglende fangst-

muligheder, som forhindrede en mulighed for vækst eller

stabilitet i Esbjergs konsumflåde i denne periode. Men ned-

gangen fortsatte, og praktisk taget hele fornyelsen i fisker-

flåden fandt sted inden for trawlfiskeriet, herunder også

konsumtrawlerne. Faldende fiskebestande og de derafføl-

gende ordninger med omfattende ophugningsstøtte og kvo-

ter har fået sin store del af skylden for reduktionen af

Esbjergflåden siden 1970’erne, men så enkel er forklarin-

gen næppe. Reelt skete den største reduktion i såvel snurre-

vodsflåden som trawlerflåden før de faldende fiskebestande

blev et direkte økonomisk problem for den enkelte skipper

og hans besætning. I den resterende del af artiklen skitseres

en række forklaringer, som hver især bidrager til at belyse,

hvorfor fiskeriet fra Esbjerg ændredes så voldsomt.

Rekrutteringen svigtede

Allerede fra slutningen af 1960’erne gjorde de lange fangst-

rejser efter sperling på Fladen Grund og tobis tæt ved den

britiske østkyst det rationelt at bygge større fartøjer til indu-

strifiskeriet. I årene frem til 1975 investeredes massivt i nye

stålfartøjer, og senere, da det frem til 1985 var muligt at få

EF-støtte til modernisering og nybygning af fiskefartøjer,

sås i trawlerflåden en dramatisk effektivitetsforøgelse, som

kulminerede i midten af 1980’erne, da ti nybyggede ’super-

trawlere’ blev føjet til Esbjergs industrikutterflåde. Investe-

ringerne i nye fartøjer, fiskesøgningsudstyr, hydraulik,

større redskaber m.v. gjorde den enkelte trawler til en effek-

tiv fiskemaskine, men effektivitetsforøgelsen førte også til

øget afhængighed af høj omsætning, når fartøjerne og det

nye grej skulle tjene sig ind igen. Dette var med til at gøre

det mere attraktivt for fiskere at søge hyre om bord i de sto-

re fartøjer, da disses høje aktivitetsniveau medførte flere

fiskedage og dermed generelt højere lønninger for hele

besætningen.

Den rationalisering, som fandt sted i industrifiskeriet i

form af større fartøjer med større indtjeningsevne, bidrog

til, at der samlet blev færre Esbjergfartøjer. Rationalisering

fandt imidlertid ikke i samme omfang sted i snurrevodsfi-

skeriet. Her forblev kutterstørrelsen under 50 BRT, hvilket

normalt anses for at være den maksimale størrelse for en

snurrevodskutter, hvis fiskeriet skal kunne drives effektivt.

Håndteringen af tove og vod blev ganske vist lettet betrag-

teligt i 1970’erne, hvor snurrevodstromlen (tovtromlen) og

13