vækstperiode, hvor deres fiskeri skulle komme til at kon-
kurrere med Esbjergs. I 1960’erne var der fortsat en søg-
ning af yngre fiskere til Esbjerg fra områderne længere
oppe langs vestkysten, ikke mindst fra Holmslands Klit,
hvorfra unge mænd siden slutningen af 1800-årene havde
benyttet at rejse til Esbjerg for at få hyre om bord i fiske-
kutterne.
Antallet af fiskefartøjer falder
Nedgangen i det samlede antal kuttere hjemmehørende i E-
distriktet fra 600 i 1968 til 55 i 2004 kan synes voldsom,
men langt fra hele nedgangen skyldtes fangstmæssige eller
økonomiske kriser i fiskeriet. For eksempel havde udviklin-
gen i trawlfiskeriet i perioden 1970-1982, hvor det samlede
antal kuttere mere end halveredes, hovedsageligt andre
årsager. Man satsede i denne periode målrettet på større og
mere effektive fartøjer samt på en forøget kvalitet af den
landede industrifisk, og ældre trawlfartøjer, som ikke kunne
laste de ønskede mængder, og hvor man ikke kunne opbe-
vare fisken tilstrækkelig køligt, blev solgt ud af flåden og
erstattet af færre, men væsentligt større stålfartøjer.
Endvidere ses det, at der fra 1982 til 1992 forsvandt 110
trawlere fra Esbjergs flåde, mens der i samme periode kom
over 60 nyere og større trawlere ind i flåden
5
. De solgte kut-
tere gik til andre vestkysthavne, til Bornholm og til udlan-
det, f.eks. Storbritannien og Sverige. Nedgangen i det sam-
lede antal kuttere var således ikke ensbetydende med en til-
svarende nedgang i den samlede tonnage i Esbjergflåden.
Esbjerg var fortsat i 1995 hjemsted for ca. 22.000 BRT, sva-
rende til næsten 20% af den samlede danske tonnage, blot
var tonnagen samlet på relativt få og store trawlere.
6
Til
sammenligning ses det, at den samlede tonnage i Esbjerg-
flåden i 1968 var på 28.179 BRT, hvilket på det tidspunkt
svarede til næsten 25% af den samlede danske tonnage
7
.
Den nedgang, som ramte Esbjergs fiskerierhverv i første
halvdel af 1990’erne, hvor snurrevodsflåden svandt ind til
et par håndfulde, og hvor de mindre industri- og konsum-
trawlere forsvandt helt, står i manges erindring som en peri-
ode, hvor Esbjergs fiskerierhverv for alvor blev kritisk ramt.
Hvis man vil forstå snurrevodsflådens samlede nedgang, er
det imidlertid vigtigt at være klar over, at den største ned-
gang fandt sted i 1970’erne og til dels i 1980’erne. I denne
periode blev mere end 80% af de omkring 230 snurre-
vodskuttere, som havde udgjort flåden i 1970, solgt ud af
Esbjerg, blandt andet til havne som Lemvig og Thyborøn,
men også til udlandet. En del solgtes til Sverige, og man var
også i England i denne periode interesserede i danske
trækuttere. Mindst 45 træbyggede kuttere blev solgt fra
Esbjerg til havne som Grimsby og Hull i perioden 1969-
1980
9
. I 1980’erne solgtes en del kuttere til udlandet efter at
have fået ophugningsstøtte.
For trawlerne var udviklingen i 1992-1993 den sidste del
af en lang proces, hvor de mindste fartøjer blev taget ud af
fiskeriet, og hvor til sidst kun de største og mest effektive
trawlere var tilbage. Fra 1968 til 1978 faldt det samlede
antal Esbjerg-kuttere således med 161, eller 27%, men sam-
tidig
steg
den samlede tonnage i Esbjerg flåden med hele
33% til mere end 37.000 BRT, og hele stigningen fandt sted
inden for trawlfiskeriet
10
. I de efterfølgende 25 år, fra 1978
til 2002, faldt antallet af Esbjergkuttere med 356, svarende
til et fald på 81%, men faldet i den samlede tonnage i
Esbjergflåden var i samme periode kun 42%. Gennemsnits-
størrelsen på en Esbjergkutter voksede i denne 25 års-peri-
ode fra 85 til 260 BRT. Dette tal er udtryk for, at flåden fra
midten af 1990’erne var helt domineret af store trawlere,
som dels var leverandører til fiskemelsindustrien, dels drev
11
1970 1982 1991 1993 1997 2003
Snurrevod
mindst 89 44 29 14 3
230
Trawl under
højst
54 30 17 1 (+6 1 (+10
100 BRT
330
bom- bom-
trawl) trawl)
Trawl over
41 103 91 72 59 50
100 BRT
Antal fartøjer i E-distrikt 1970-2003 med snurrevod eller trawl
som primært redskab
8
.
1...,2,3,4,5,6,7,8,9,10 12,13,14,15,16,17,18,19,20,21,...176