Page 14 - Sjæklen2004

kraftblokken blev taget i brug

16

, men det basale arbejdsmil-

jø i snurrevodsfiskeriet forblev det samme. De nye tekniske

hjælpemidler blev installeret i små, gamle trækuttere, hvor

man fortsat havde lukafet i forenden, og hvor arbejdet på

dækket med rensning og isning af fisken fortsat dominere-

de det daglige arbejde under fiskeriet. På de lange fangst-

rejser var man afhængig af gunstige vejrforhold for at kun-

ne udføre fiskeriet, og fiskerne kunne opleve lange venteti-

der til søs, ligesom kutterne til andre tider kunne være nødt

til at blive liggende i havn på grund af dårligt vejr. Sådanne

vejrbetingede begrænsninger i aktivitetsniveauet var ikke

nær så fremherskende i trawl- eller for den sags skyld garn-

fiskeriet, og sammen med de forholdsvis primitive arbejds-

forhold var de med til at give snurrevodsfiskeriet et dårlige-

re grundlag for at tiltrække folk end de andre fiskerier.

Et yderligere aspekt ved udviklingen i snurrevodsfiskeri-

et helt fra slutningen af 1960’erne var, at man forsøgte at

spare på driftsomkostningerne ved at klare sig med en

besætning på tre mand. Tidligere havde det været normalt,

at tre befarne fiskere udgjorde besætningen sammen med en

kokkedreng, men med tiden blev kokkedrengen ofte sparet

væk, hvorved oplæringen af nye snurrevodsfiskere mere

eller mindre gik i stå. Endvidere var snurrevodsskipperne

traditionelt ikke særligt tilbøjelige til at afsløre viden om

gode fiskepladser og -metoder til den yngre generation.

Skipperen satte vod i overensstemmelse med mange års

erfaringer med strømforhold, fiskens bevægelser i vandet

m.v., og det var for den menige fisker ikke så lige til at bli-

ve indviet i, hvordan man bedst udførte snurrevodsfiskeriet.

I trawlfiskeriet var det mere almindeligt, at de yngre fiske-

re fik ansvar, og at man som skipper og ejer lod andre sejle

sin kutter, medens man selv tog sig en frirejse

17

.

En generel tendens i samfundsudviklingen fra slutningen

af 1960’erne har desuden været, at der er blevet stillet sta-

dig større krav og forventninger til unge menneskers skole-

uddannelse. Hvor det tidligere var normalt, at man som ung

knægt startede sin karriere som fuldtidsfisker, når man var

14-15 år, så forventedes det efterhånden, at man først afslut-

tede 9. klasse og derefter måske diverse andre skoleophold

og kurser, inden man som 18-20 årig kunne leve som fuld-

tidsfisker. I den alder kunne det imidlertid i en stor by som

Esbjerg være vanskeligt at give afkald på et allerede etable-

ret socialt liv med venner og kærester. Jo ældre man var, når

man begyndte arbejdslivet som fisker, jo mere kunne fiske-

togterne virke som afsavn fra det behageligere liv i land, og

kontrasten til ungdomslivet i land var særlig stor på de lan-

ge fangstrejser i de små trækutteres primitive lukafer.

Endelig hørte det specielt med til snurrevodsfiskeriets

rekrutteringsproblemer i Esbjerg, at storbyens beskæftigel-

sestilbud i særlig grad gav unge mennesker en anledning til

slet ikke at gå ind i fiskeriet. De få, der efterhånden valgte

fiskerierhvervet, følte sig for Esbjergs vedkommende langt

overvejende tiltrukket af industrifiskeriet, hvortil kom, at

14

Tidligere var snurrevodskutterne præget af de store ruller tov,

der lå over alt på dækket. Arbejdet blev lettet betydeligt, da først

kraftblokken og siden snurrevodstromlen blev introduceret i

begyndelsen af 1970’erne. (Foto: J.K. Jeppesen)