Page 9 - Sjæklen2004

9

Hvad blev der af Esbjerg-fiskeriet?

Forandringer i fiskeriet fra Esbjerg 1965-2005

Af Søren Byskov

’Hvad blev der af Esbjerg-fiskeriet’ er titlen på en særud-

stilling, som kan opleves på Fiskeri- og Søfartsmuseet fra

og med februar 2005. Artiklen er en uddybning af de tema-

er, som behandles i udstillingen.

I 1968 åbnede Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg på et

tidspunkt, hvor Esbjerg fiskerihavn var hjemsted for cirka

600 fiskekuttere. I januar 2005 havde mindre end en tiende-

del så mange kuttere hjemme i Esbjerg, og hovedparten af

disse var store industritrawlere. Blandt andet var snurre-

vodsfiskeriet efter rødspætter og torsk stort set forsvundet,

ligesom trawlfiskeriet efter de traditionelle konsumarter

også var det. Tilbage var et industrifiskeri, et konsumfiskeri

efter sild og makrel samt et muslingefiskeri og et bomtrawl-

fiskeri efter hesterejer. Den største nedgang i antallet af kut-

tere i Esbjerg skete fra 1970 til 1990, hvilket var en periode,

hvor mange andre fiskerihavne, f.eks. vestkysthavnene Hvi-

de Sande, Hanstholm, Thyborøn og Thorsminde, enten lå

stabilt eller havde fremgang i såvel landinger som antal far-

tøjer. I det følgende gives et rids over nogle af de væsentlige

udviklingstræk, og en række mulige forklaringer på fiske-

riets voldsomme omstrukturering i Esbjerg skitseres.

Esbjerg i 1960’erne - en fiskerby

I marts 1967 udkom et hæfte med titlen ’Esbjergfiskeriet’,

hvori museumsinspektør Alan Hjorth Rasmussen og jour-

nalist Peter Bjerg Poulsen beskrev det esbjergensiske fiske-

rierhvervs udvikling og aktuelle status på et tidspunkt, hvor

alle pejlemærker varslede vækst og fremgang. Forfatterne

beskrev, hvordan Esbjergfiskerne havde levet af snurre-

vodsfiskeri og landet levende rødspætter, og hvordan man

under krisen i efterkrigsårene havde kastet sig over ’skidt-

fiskeri’, dvs. trawlfiskeri efter sild og senere tobis til fiske-

olie- og fiskemelsproduktion. Udviklingen fra ca. 1950

frem til 1967 havde samlet set været gunstig for begge de

to ’afsnit’ af Esbjerg Fiskerihavn, industrifiskerihavnen og

konsumfiskerihavnen

1

.

I det traditionelle konsumfiskeri, dvs. snurrevodsfiskeri-

et, var man efter 2. Verdenskrig efterhånden gået bort fra at

lande levende rødspætter fra kuttere med dam og over til at

slagte al fisken om bord og ise den ned, for senere at lande

den isede fisk til den lokale fiskeindustri, først og fremmest

til filet. Denne udvikling skyldtes først og fremmest, at

fangstteknologien forbedredes samtidig med at filetindu-

strien i Esbjerg ekspanderede, men også industrikutternes

og sildeoliefabrikkernes udledninger af rester fra fiskemels-

produktionen til havnebassinet i Esbjerg havde deres del af

skylden for, at man i 1950’erne nærmest ophørte med at

opbevare levende rødspætter i hyttefade i fiskerihavnsbas-

sinet.

Hvor snurrevodsfiskeriet havde været altdominerende

frem til omkring 1945 steg i de efterfølgende årtier andelen

af fiskeskippere, som enten riggede om til trawl eller som

helt skaffede sig nye og større trækuttere til trawlfiskeri. Ser

man på den samlede redskabsværdi i Esbjergflåden over tid

ses det således, at trawl overhalede snurrevod i 1964. Hvor

Esbjergfiskerne i 1953 rådede over næsten 2.700 snurrevod

og 700 trawl, var tallene i 1964 1.750 trawl mod knap 1.400

snurrevod

2

.

Industrifiskeriet dannede i 1967 grundlag for én meget

stor, fiskerejet fabrik, Andelsildeoliefabrikken, og et par