mulighederne for arbejde i land gjorde det nemmere for
        
        
          allerede etablerede fiskere og kutterejere, som ønskede at
        
        
          sælge fartøjet, at komme ud af fiskeriet. Med offshoresek-
        
        
          torens ekspansion først i 1980’erne opstod en for lønmod-
        
        
          tagere attraktiv konkurrent til fiskeriet som erhverv, og
        
        
          esbjergenserne havde i højere grad end i de øvrige fisker-
        
        
          byer beskæftigelsesmuligheder uden for fiskeriet.
        
        
          I 1990 kunne man opleve det hidtil uhørte, at Esbjergs
        
        
          snurreskippere annoncerede i ugeaviserne efter arbejds-
        
        
          kraft. Normalt foregik forhyring af nye folk til kutterne via
        
        
          opslagstavler og andre kanaler på fiskerihavnen, men med
        
        
          fiskeriets faldende indtægter var snurrevodsfartøjerne ikke
        
        
          længere attraktive for de efterhånden færre og færre fiske-
        
        
          re, som fortsat var i erhvervet. Det var vanskeligt for kut-
        
        
          terne at opretholde en omsætning, hvor tre mand kunne
        
        
          hæve en hyre, som stod i et rimeligt forhold med arbejdets
        
        
          omfang, og arbejdsforholdene og hyrens størrelse i trækut-
        
        
          terne stod ikke mål med forholdene i trawlerne eller mulig-
        
        
          hederne for at få arbejde i land.
        
        
          
            Nye konkurrenter langs vestkysten
          
        
        
          Som antydet ovenfor hører det også med til historien om,
        
        
          hvorfor rekrutteringen af unge fiskere til Esbjergs fiskerflå-
        
        
          de svigtede, at Esbjerg efterhånden blot var én blandt flere
        
        
          store fiskerihavne på Vestkysten. Der var kommet en helt ny
        
        
          fiskerihavn i Hanstholm i 1967, og både i Thyborøn, Thors-
        
        
          minde og Hvide Sande byggedes nye og moderne havneaf-
        
        
          snit i 1970’erne blandt andet til industrifiskeri. Da man i
        
        
          disse havne for alvor fik opbygget moderniserede fiskerflå-
        
        
          der, havnefaciliteter og afsætningskanaler for fisken, kom
        
        
          det nærmest Esbjerg til ugunst, at havnens funktioner var
        
        
          etableret med en gammel struktur baseret på den lokale
        
        
          fiskeauktion og forarbejdningsindustri.
        
        
          Navnlig i Hvide Sande og Thorsminde blev garnfiskeri-
        
        
          et på vrag det store trækplaster for unge mennesker med
        
        
          lyst til fiskeriet. Selv om garn og snurrevod også var
        
        
          udbredt i fiskeriet fra Hvide Sande før 1970, var indførelsen
        
        
          af sonar fra 1971 med til at få konsumfiskeriet fra Hvide
        
        
          Sande til at vokse hurtigt. Modsat Esbjerg, hvor praktisk
        
        
          taget alle nybyggede fartøjer i 1970’erne var møntet på
        
        
          industrifiskeriet, investeredes der i de andre havne i
        
        
          1970’erne i moderne konsumfartøjer med ny teknologi og
        
        
          gode mandskabsforhold. I Hvide Sande blomstrede garnfi-
        
        
          15
        
        
          
            Snurrevodskuttere i havn 1982. Kutteren til venstre har kraftblok
          
        
        
          
            monteret agter, og på kutteren til højre ses snurrevodstromlen
          
        
        
          
            (tovtromlen) i bagbords side.