Page 10 - Sjæklen2004

mindre, privatejede fabrikker, Vestjysk Sildeolieindustri og
Fiskemelsfabrikken Vesterhavet. Landingerne af især sild,
tobis og sperling gav stor omsætning i fiskerierhvervet.
Pengene i industrifiskeriet blev i vid udstrækning brugt til
investeringer i større fartøjer samt ny teknologi inden for
fiskesøgning og redskaber. I 1967 havde man endnu kun set
begyndelsen på den store forandring i industrifiskerflådens
sammensætning fra mange små trækuttere til færre, men
langt større stålfartøjer.
En undersøgelse fra 1960 havde vist, at mellem en tred-
jedel og halvdelen af det private erhvervslivs lønudbetalin-
ger i Esbjerg stammede fra fiskeriet, enten fra selve kutter-
ne eller indirekte via vodbindere, skibsbyggerier, fiskeindu-
stri, skibsproviantering eller andre serviceerhverv3. I 1967
var værdien af fangsterne fordelt med 2/3 på industrifisk og
1/3 på konsumfisk. Mere end 2.000 fiskere bemandede
Esbjergkutterne, og hver sjette erhvervsfisker i Danmark
hørte hjemme i det, der var Danmarks største fiskerihavn4.
I alt var omkring 9.000 mennesker beskæftiget indenfor
fiskeriet og de afledte erhverv, og Esbjergs fiskerisektor
befandt sig på et højdepunkt, hvad angår antallet af fiske-
fartøjer og antallet af arbejdspladser. De øvrige fiskerihav-
ne langs den jyske vestkyst, dvs. Hvide Sande, Thorsminde,
Thyborøn og Hanstholm, stod endnu kun på tærsklen til en
10
Esbjerg fiskerihavn, marts 1973.
Længst til højre ses auktionshallen. Konsumfiskerihavnens tre bassiner var fortsat hjemsted for en stor flåde af trækuttere.