Page 17 - Sjæklen2004

Fiskeriforening har der ikke i Esbjerg før i 2001 været rød-

spættefiskere, som blev begrænset i deres fiskeriaktiviteter

på grund af, at kvoten var fisket op. I hele perioden fra 1982

til 2001 havde rødspættekvoten et omfang, som var større

end den fangst, som fiskeriet leverede.

Fra overflod til krise i industrifiskeriet

Industrifiskerne var vant til, at priser og fangstmængder

svingede kraftigt fra år til år, men i slutningen af 1970’erne

blev det for alvor tydeligt, at der måtte ske mere vedvaren-

de forandringer. I 1975 faldt verdensmarkedsprisen på

fiskemel dramatisk efter en periode, hvor Esbjergfiskerne

havde investeret kraftigt i nye stålfartøjer, og det stod sam-

tidig klart, at silden i Nordsøen var overfisket, hvilket fik

EF til at indføre forbud mod industrifiskeri efter sild. I de

følgende år blev der også oprettet havområder med forbud

mod sperling- og brislingefiskeri, de såkaldte ’kasser’, og

industrifiskerne måtte acceptere øget fiskerikontrol, ikke

mindst af bifangster af hvilling og sild i henholdsvis sper-

ling- og brislingefiskeriet. Oven i dette kom oliekrisen i

1979, og ved indgangen til 1980’erne havde mange trawlfi-

skere svært ved at få økonomien til at hænge sammen. I

begyndelsen af 1980’erne vendte prisudviklingen på indu-

strifisk dog igen, og frem til 1986 investeredes der igen

kraftigt i modernisering af trawlerflåden.

Danmarks medlemskab af EF fik væsentlig indflydelse

på fiskeriet, selv om det ikke direkte var kvotepolitikken,

som i de første år var bestemmende for de danske fiskeres

dispositioner. Økonomisk var det i første omgang tilskuds-

politikken, som bidrog til, at mange fiskere kastede sig ud i

moderniseringer af fartøjerne, som delvis var finansieret af

EF, men som ikke desto mindre udgjorde en risiko for

fiskernes egen økonomi i tilfælde af, at fangster og priser

ikke levede op til det forventede. Men hverdagen for fisker-

ne blev også administrativt og ikke mindst mentalt en

anden, efterhånden som fiskerikontrol, fiskerizoner, tekni-

ske regler og økonomiske reguleringer stillede dem over for

større og større krav. Mange års forhandlinger førte i 1983

frem til beslutningen om at gennemføre en egentlig fælles

fiskeripolitik for EF-landene, og fiskeriets rammer blev her-

efter hvert år bestemt af ministerrådet i Bruxelles. EF, som

senere blev til EU, tog sig blandt andet af at udarbejde reg-

ler for

19

:

• Hvad der måtte fanges (fiskekvoter)

• Hvordan fiskeriet måtte foregå (maskestørrelser, tekni-

ske regler, regler for fiskerikontrol)

• Fiskerflåden (støtte til nybygning og modernisering af

fiskefartøjer samt støtte til ophugning af fiskefartøjer)

• Afsætning af fisk (mindstepriser, toldregler)

Prisen på fiskemel stagnerede fra midten af 1980’erne, og

mange trawlere var nu meget afhængige af at kunne delta-

ge i konsumfiskeri efter hovedsageligt torsk. Op i gennem

1980’erne havde ikke mindst torskefiskeriet i Østersøen

været en vigtig indtægtskilde for Esbjergs trawlere, idet de

hen over året kombinerede industrifiskeriet efter tobis med

det indbringende torskefiskeri. Trawlerne havde relativt

høje driftsomkostninger og var afhængige af at kunne

opretholde en høj omsætning med fangst af en betydelig

mængde torsk. Men da torskebestanden - og dermed kvoten

og rationerne - fra 1991 blev reduceret så meget, at det blev

urentabelt for ikke-bornholmske fartøjer at deltage i fiske-

riet, kom de små og mellemstore esbjergensiske trawlere

under pres

20

. Samtidig med det begyndende kollaps i be-

standen kom priserne på torsk på verdensmarkedet for alvor

under pres fra arter som Alaska Pollack fra det nordlige

Stillehav og kulmule fra Sydatlanten, og med de faldende

fiskebestande skulle fiskerne forsøge at få det bedste udbyt-

te inden for de kvoter og regler, som blev fastsat af EF.

Undertiden kunne en fisker føle, at det var umuligt at drive

lovligt fiskeri og samtidig leve af det. De såkaldte ’grå fisk’,

dvs. ulovligt landede fisk, var forlængst blevet et begreb i

hverdagen, og mange fiskere fik med tiden et noget

anstrengt forhold til fiskerikontrollen. Det kunne blive en

yderligere psykisk belastning for den enkelte fisker i en

hård tid, og vejen ud var ofte en ansøgning om ophug-

ningsstøtte.

I begyndelsen af 1990’erne var der tydelige krisetegn i

dansk konsumfiskeri, og både Esbjergs trawlere og snurre-

17