27
Dansk fiskeri i det internationale spil
Et fiskeripolitisk studie 1946-1963
Af Morten Karnøe Søndergaard
I den udvikling, som det danske fiskerierhverv gennemløb i
den sidste halvdel af det 20. århundrede, indtog politik en
stadig mere betydende rolle. I takt med at presset på fiske-
bestandene voksede, steg behovet for offentlig regulering,
og internationalt skærpedes kampen om ejerskabet til res-
sourcerne. Danmark stod som en af de største europæiske
fiskerinationer centralt i sammenhængen. Nærværende arti-
kel fokuserer på forhandlingerne inden for Nordsøkonventi-
onen, som var det første trin i dette internationale spil om
fisk og fiskerettigheder. De danske interesser og forholdet til
de konkurrerende fiskerinationer er det overordnede tema.
Indledning
International fiskeripolitik er både et meget komplekst og
undertiden også et meget kontroversielt emne - og det sam-
me er Danmarks stilling i dette spil. Som en fiskeristormagt
på den europæiske scene har Danmark i de sidste 60 år haft
mange interesser på spil i forhandlingerne om fiskeriet. Det
er umiddelbart klart, at disse mange elementer ikke alle kan
indeholdes i en artikel af nærværende omfang og karakter.
Derfor skal følgende primært opfattes som et delstudie, der
kan bidrage til et samlet billede af dansk fiskeri i det inter-
nationale spil
1
. Hovedvægten er lagt på samarbejdet i Den
Permanente Kommission af 1946, der fungerede som
bemyndiget organisation til Nordsøkonventionen af 5. april
1946
2
. Det var inden for denne ramme, at de første større
styrkeprøver mellem de europæiske fiskerinationer stod, og
det var her grundlaget for senere forvaltningsregimer blev
etableret. Den Permanente Kommission bestod frem til
1963, hvor den blev afløst af Den Nordøstatlantiske Fiske-
rikommission (NEAFC). Dette skifte er valgt som øvre kro-
nologisk skillelinie for artiklen, idet arbejdet inden for
NEAFC hvilede på et andet grundlag og herved adskilte sig
fra den tidligere forvaltningsindsats
3
.
Selvom vægten i det følgende er på spillet om Nordsøens
fiskeressourcer, er det værd at gøre opmærksom på, at også
andre for Danmark vigtige fiskeripolitiske spørgsmål kom
til debat i perioden. Det gælder således konventionen ved-
rørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav fra 1949, der
fra dansk side især havde interesse, fordi den vedrørte fiske-
riet omkring Grønland og Færøerne
4
. Sideløbende med den-
ne og tilsvarende regionale konventioner blev der i perioden
også arbejdet intensivt med en kodifikation af havretten. På
International Law Commissions første møde i 1949 blev
kodifikationen af reglerne om det åbne hav iværksat, og i
1958 blev fire konventioner afsluttet og undertegnet af en
række FN-medlemslande
5
. Trods de umiddelbare implikati-
oner for Danmark er ingen af de nævnte forhandlinger dog
gjort til genstand for nærmere behandling i denne sammen-
hæng. Hertil kan det anføres, at de afgørende fiskeripoliti-
ske begivenheder i perioden næsten alle fandt sted i relati-
on til Nordsøfiskeriet. Det var her, de største danske fiskeri-
økonomiske interesser var på spil, og det var her Danmark
havde behov for at stå stærkest og markere sig mest tyde-
ligt.
Inden den nærmere behandling af det politiske spil
omkring Nordsøfiskeriet præsenteres i de følgende to afsnit
dels nogle hovedtræk af fiskeriets udvikling i perioden, dels
en gennemgang af de politiske rammer og de væsentligste
aktører inden for disse.
1...,17,18,19,20,21,22,23,24,25,26 28,29,30,31,32,33,34,35,36,37,...176