Page 29 - Sjæklen2004

Tobisfiskeriet tog sin spæde start i 1952, hvor der i lav-
sæsonen landedes små mængder tobis fanget ved Horns
Rev. Fiskeriet tog dog først rigtig fart, da fiskerne i 1956
fandt tobis på revlerne sydvest for Doggerbanke. En anden
’ny’ fiskeart, der ligeledes kom til at danne grundlag for
industrifiskeriets ekspansion, var sperlingen. Fiskeriet efter
sperling, der startede i 1957-58, foregik langt fra Esbjerg og
de andre fiskerihavne, hvor der på dette tidspunkt forarbej-
dedes industrifisk. Hovedfangstområdet var Fladen Grund,
og fiskeriet foregik typisk i oktober måned. Med inddragel-
sen af sperling i råvaregrundlaget var fiskemelsfabrikkerne
sikret en nogenlunde kontinuerlig drift igennem året og der-
med også et jævnt afkast til fiskerne. De ekspansive ten-
denser op igennem 1950’erne kom til et brat stop i 1960,
hvor først et svigtende sildefiskeri i Nordsøen og dernæst et
prisfald på fiskemel på verdensmarkedet ramte fiskeriet.
Krisen havde dog kun en midlertidig natur og allerede i
1962 var industrifiskeriet på vej ind i en ny vækstfase, der
skulle vise sig at vare de næste tretten år 9.
I forhold til de øvrige nationer med interesser i Nord-
søfiskeriet gik den danske udvikling ikke ubemærket hen.
F.eks. førte den intensiverede fangst af småsild til proble-
mer, da de ’gamle’ sildefiskenationer, Holland, Vesttysk-
land og Norge begyndte at give udtryk for bekymringer
over både fangstmængder og bifangster og krævede be-
grænsninger. Heller ikke sperlingfiskeriet var problemfrit,
idet der også viste sig at være en del bifangst i form af arter
som torsk, kuller og hvilling i dette fiskeri. Disse arter
udgjorde hovedhjørnestene i det britiske nordsøfiskeri. Ale-
ne fangsterne af konsumarterne torsk og kuller udgjorde
29
Sild til industriel forarbejdning losses i Esbjerg.