Page 73 - Sjæklen2010

73

virre og skabe usikkerhed blandt tyskerne. Dertil skal man

selvfølgelig også lægge, at tyskerne havde været igennem

knap fem års opslidende krig, som havde tæret på ressour-

cerne og øget sårbarheden. Tyskerne var i 1944 presset på

både mandskab og materiel. Eksempelvis var der omkring

D-dag sket en markant ændring i styrkeforholdene i luften.

De allierede havde på det tidspunkt seksten gange så meget

kapacitet i luftrummet set i forhold til tyskerne

39

, som ellers

hidtil i krigen havde været overlegne i luften. Dette forhold

var en vigtig medvirkende faktor til invasionens succes,

men man må samtidigt pege på en forfejlet prioritering af

forsvarsstyrkerne langs Atlantvolden som årsag til, at ty-

skerne ikke kunne modstå angrebet. Havde tyskerne været

i stand til bedre at udpege potentielle invasionsmål, kunne

de måske have fordelt kampstyrken omkring disse frem for

at sprede tropperne over en 5.000 km lang forsvarslinje. På

den anden side set er spørgsmålet, om tyskerne havde noget

valg, idet huller i forsvaret omvendt ville have gjort dem

mere sårbare og inviteret til en invasion i de åbne områder.

I forklaringen af det tyske nederlag og begrundelse for,

at tyskerne agerede, som de gjorde, skal der dog også pe-

ges på andre faktorer. En væsentlig forklaring ligger i det

tyske efterretningsvæsen, som stod meget svagt, og faktisk

langt svagere end tyskerne selv var klar over

40

. Det tyske

efterretningsvæsen var ikke i stand til at levere pålidelige

oplysninger om de allieredes invasionsplaner, og faktisk var

det decideret vildledende oplysninger, som de tyske spioner

i England sendte hjem til Tyskland. Englænderne havde suc-

ces med at optrevle det tyske efterretningsvæsen, og flere

kilder peger endog på, at hovedparten af de tyske agenter i

Storbritannien, fra udgangen af 1941 og frem til kapitulatio-

nen i 1945, var blevet pågrebet og i nogle tilfælde omvendt

med det formål at vildlede den tyske krigsledelse

41

. De fal-

ske efterretninger fremhæves af bl.a. Dwight. D. Eisenhower

som betydningsfulde, idet man i den afsluttende planlæg-

ningsfase lykkedes med at få tyskerne til at tro, at invasionen

ville komme i området omkring Calais

42

. For yderligere at

skabe forvirring og usikkerhed hos tyskerne havde de allie-

rede også etableret såkaldte ”skyggearmeer” i det sydøstlige

England og i Skotland

43

. Disse falske hærstyrker bestod dels

af attrapper og telte m.v., som tyske flyvere kunne spotte fra

luften, og dels blev større hærenheder i områderne omtalt i

falske notitser i engelske aviser med henblik på opsnapning

af den tyske efterretningstjeneste. De falske tropper i det

sydøstlige England medvirkede til at holde tyske tropper på

plads i Nordfrankrig og Belgien, mens de opdigtede styrker

i Skotland åbnede op for, at Norge kunne være invasionsmål.

En del af forklaringen på den forfejlede tyske forsvarsstra-

tegi skal altså ses i lyset af den forvirring og tvivl, som de

allierede formåede at skabe hos den tyske overkommando

om, hvor en invasion ville finde sted.

Konklusion

Ud fra både tyske og allierede samtidige analyser synes om-

rådet omkring Esbjerg og den jyske vestkyst ikke aktuelt

som mål for en større allieret invasion. Men selvom tysker-

ne anså sandsynligheden for ringe, opretholdt de under hele

2. Verdenskrig en relativt stor forsvarsstyrke i Danmark.

Fra omkring slutningen af 1943, hvor invasionstruslen blev

overhængende, blev det tyske kystforsvar i Danmark oven i

købet styrket og tilført yderligere mandskab og materiel. Set

Engelsk bombemaskine nedkaster containere. Billedet er taget i

forbindelse med en opvisning ved København den 24. juni 1945.

Foto: Frihedsmuseet.