Page 63 - Sjæklen2010

63

Esbjerg i Atlantvolden

Mål for en allieret invasion?

Af Richard Bøllund

Den 9. april 1940 kl. 11 om formiddagen rullede de første

tyske soldater ind på Torvet i Esbjerg samtidigt med, at tyske

marinefartøjer anløb havnen og satte sig på indsejlingen til

Esbjerg

1

. Esbjerg var besat og blev siden hen befæstet i en

grad, der efterlader synlige spor af tyskernes forsvarsstra-

tegiske overvejelser omkring Esbjerg og en mulig allieret

invasion på den jyske vestkyst. Den endelige invasion skete

som bekendt i Normandiet, men kunne man have forestillet

sig en D-dag i Esbjerg? Svaret kan findes i datidens tyske

trusselsvurderinger, og sat overfor de strategiske overve-

jelser og planlægning af invasionen blandt de allierede,

belyses i denne artikel de taktiske overvejelser vedrørende

området under 2. Verdenskrig.

Indledning

Hvordan havde historien og områdets karakter set ud i dag,

hvis de allierede havde valgt Esbjerg som landsætningsom-

råde for den storstilede invasion, der fik afgørende betyd-

ning for Hitlers nederlag i 2. Verdenskrig? Problemstillin-

gen lægger op til en kontrafaktisk analyse af krigens udfald

og de fysiske indvirkninger ved en given invasion i Dan-

mark, men det kan man kun gisne og fremkomme med hy-

potetiske forestillinger om. Dette har imidlertid ikke været

målet for denne artikels forfatter, som derimod har ønsket at

få belyst, hvilke vurderinger og strategier der lå til grund for

tyskernes omfattende befæstningsbyggeri langs den jyske

vestkyst under 2. Verdenskrig.

Fra Skagen i nord til Vadehavet i syd blev kysten tæt

besat med bunkere og forsvarsanlæg. Området omkring Es-

bjerg var sammen med Hanstholm i Nordjylland de mest

befæstede i landet, og udgjorde to af tyngdepunkterne i det

tyske invasionsforsvar, ikke bare i Danmark men i hele Vest-

europa. Det tyske kystforsvar i Jylland var på tidspunktet

for invasionen i juni måned 1944 mindst lige så stærkt som i

Normandiet, og områderne omkring Esbjerg og Hanstholm

var endda stærkere befæstet end noget sted i Normandiet

2

.

Det faktum tyder på, at tyskernes dengang har vurderet in-

vasionstruslen mod Danmark og herunder Esbjerg relativt

højt. Som den største vestvendte havn, ville Esbjerg være

et oplagt mål for en større landgangsoperation her i landet.

Ser man på Hanstholm, var det tyske befæstningsbyggeri i

området primært rettet mod at kontrollere sejladsen i Ska-

gerrak og sikre herredømmet over Norge. Tyskernes tilste-

deværelse i Nordjylland må derfor ses i relation til forsvaret

af Norge, som af forskellige strategiske årsager var vigtigt

for tyskerne at fastholde, og som var en medvirkende årsag

til tyskernes besættelse af Danmark. Baggrunden skal jeg

ikke komme nærmere ind på her, men alene se på årsagerne

til tyskernes forsvarsmæssige foranstaltninger, der var sær-

deles fremtrædende i den vestlige del af landet. Fokus vil

være rettet mod Esbjerg og omegn, men man kan ikke iso-

leret betragte invasionstruslen mod byen, idet mange af de

overordnede tyske trusselsvurderinger går på Danmark og

den jyske vestkyst som helhed, ligesom overvejelserne fra

modpartens side omkring en invasion ikke altid er nærmere

geografisk indkredset. Desuden ville det fra begge sider nok

være utænkeligt, at en afgørende og storstilet invasion kun

ville forekomme på en enkelt lokalitet.

Det tyske befæstningsbyggeri i Danmark skal natur-

ligvis ses i sammenhæng med de overordnede invasions-