Page 59 - Sjæklen2010

59

forhandlingerne på den årlige generalforsamling i Esbjerg

Fiskeriforening, skete det under overskriften

De forbere-

dende Skridt til Udvidelse af Esbjerg Fiskerihavn skal nu

tages.

60

Det var de økonomiske gevinster ved samhandlen

med besættelsesmagten, som havde skabt grundlaget for

optimismen, og som nævnt var såvel fiskernes som ekspor-

tørernes organisationer reelt bekymrede for at blive ramt af

mulige formuekonfiskationer efter besættelsen. For fisker-

nes vedkommende viste bekymringen sig i udgangspunktet

ubegrundet, mens eksportørerne kom i myndighedernes sø-

gelys. Senest i 1953, hvor Esbjerg Fiskeeksportørforening

valgte at stævne Revisionsudvalget for Tyske Betalinger,

som var nedsat med henblik på at inddrive uberettiget ind-

tjente krigsformuer. Stævningen var et svar på udvalgets er-

statningskrav mod fem af de i Esbjerg baserede eksportører.

Sagen faldt ikke ud til eksportørernes fordel, men at det var

Esbjerg Fiskeeksportørforeningen, som førte sagen vidner

om eksportørernes selvforståelse.

Den umiddelbare begrænsning af eksportmulighederne,

som fulgte efter befrielsen, kom hurtigt til at dominere i

spørgsmålet om fiskerierhvervet efter besættelsen. Ratio-

nalerne om spørgsmål af national-moralsk karakter, illu-

streres måske bedst af en sag rejst på generalforsamlingen

i Danmarks Fiskehandels- og Havfiskeriforening i septem-

ber 1945. Formanden for foreningen A. M. Vendsyssel var

nemlig blevet afskåret fra at deltage i en dansk handelsde-

legation til England på baggrund af en klage indgivet af en

række københavnske fiskehandlere. Klagen gik bl.a. på, at

Vendsyssel på flere måder kunne betragtes som nationalt ul-

den derved, at han bl.a. havde figureret på en liste over med-

lemmer af den senere så forhadte Dansk-Tysk Forening. På

mødet udviklede spørgsmålet sig til en længere diskussion,

hvorunder det fremkom, at flertallet af medlemmer ikke

kunne tilslutte sig klagen. En esbjergensisk fiskeeksportør

sammenfattede debatten på følgende måde:

Der er et gam-

melt Ord, der siger, at man skal holde Skidt for sig og Kanel

for sig. Man skal også holde national Krænkelse og Forret-

ningskonkurrence hver for sig, og det er det, de københavn-

ske Fiskehandlere har haft noget svært ved [ … ] vi her i Es-

bjerg har været meget harmfulde over, at man er gaaet frem

paa denne Maade uden at spørge os, som dog har størst

Interesse i Eksporten til England.

61

Esbjergs blomstrende fi-

skerierhverv under besættelsen er på mange måder et møn-

stereksempel på, hvordan det i praksis var svært at adskille

”skidt og kanel” – men også på, at erhvervets aktører i vid

udstrækning formåede det.

Noter

1.

Jydske Tidende

, 6-7-1943.

2.

For en generel fremstilling af bl.a. Esbjergfiskernes for-

hold se bl.a. Allan Hjort Rasmussen:

Det er nødvendigt at

sejle. Nordsøfiskeriet under 2. Verdenskrig

, Esbjerg 1980,

og Niels Wium Olesens bidrag om Esbjerg under 2. Ver-

denskrig i Verner Bruhn og Poul Holm (red.):

Havneby og

storkommune. Esbjergs historie,

bind 3, Esbjerg 1998, p.

133-160.

3.

Allan Hjorth Rasmussen:

Fisken kender ingen grænser

… Esbjerg Fiskerne og deres forening 1892-1992

, Esbjerg

1992, p. 88.

4.

Sigurd Rambusch:

Esbjerg havn 1868-1968

, Esbjerg

1968, p. 121.

5.

Allan Hjorth Rasmussen (red.):

Store opgaver. Claus Sø-

rensens erindringer IV 1930-1950

, Esbjerg 1975, p. 43.

Der blev bygget mange nye Nordsøkuttere under besættelsen. Her

Iris Viola på Fanø i 1944.