Page 52 - Sjæklen2010

52

tema i det billede, som fiskeribladene producerede såvel før

som under og efter besættelsen. Men under og i tiden umid-

delbart efter besættelsen kunne fremhævelsen af farerne

ved erhvervet bruges til at sætte de økonomiske gevinster i

perspektiv. Sammensmeltningen af de oven for omtalte ele-

menter kan bl.a. læses i den sammenfatning af fiskeriet un-

der besættelsen, som blev bragt i bladet kort efter befrielsen.

Lederartiklen

Freden og Friheden smykker vor Kyst

kan op-

fattes som fiskerierhvervets officielle selvrepræsentation i

forlængelse af befrielsen. Her lyder det bl.a.

… selvom Kri-

gens Ofre har været for store blandt den danske Fiskerbe-

folkning, maa det erkendes, at vi kom mere lykkeligt gennem

de farefulde og yderst vanskelige Aar, end nogen af os havde

Grund til at vente i September 1939.

37

Ganske vist advarede

artiklen om, at der ville følge strenge tider, men der blev

udtrykt tillid til, at myndigheder og organisationer i fælles-

skab ville kunne løse opgaverne, der måtte følge. Endelig

blev det endnu engang slået fast, at fiskerflåden ville kunne

imødese den nye tid som værende mere moderne i materiel

henseende end nogen sinde før.

Saa der skulle være Chancer

for vore Fiskere, hvoraf langt langt det overvejende Flertal

bevarede det danske Skjold fuldkommen uplettet, idet de i

Pligttroskab mod Konge og Fædreland varetog deres vante

Gerning selv da Vilkaarene blev værre end nogensinde for

Fiskeribefolkningen.

38

Fremstillingen rummer alle elementer i grundfortæl-

lingen. Fiskerne tjente ganske vist godt under krigen, men

det var i pligttroskab mod det danske samfund, under fare-

fulde vilkår og med fortsatte investeringer i erhvervet for

øje. Ligeledes fremhæves det, hvorledes der for erhvervets

vedkommende blot var tale om en fortsættelse af de akti-

viteter, som erhvervet hele tiden havde stået for. Heri lå en

imødegåelse af de anklager, der bl.a. lød på, at der blev fi-

sket

for

meget i betragtning af, at fisken i vid udstrækning

blev eksporteret til Tyskland. Der skete således en adskil-

lelse af de erhvervsmæssige forhold fra de udenrigspolitiske

forhold. Fremhævelsen af det vigtige i at udføre sin daglige

dont til gavn for hele samfundet gjorde det også muligt at

videreføre fortællingen efter befrielsen, hvor det ligefrem

blev muligt at kritisere briternes langsomme genåbning af

eksportmarkedet. To citater fra henholdsvis maj og oktober

1945 illustrerer dette. I maj bragte

Vestjysk Fiskeritidende

følgende digt:

Saa rejste de da sønderpaa,

Som Danskerne holdt bundet,

Og Harpen vil jeg atter slaa

Saa ganske aabenmundet:

- Hvor var det godt at blive fri

for deres Skraal og Løgne;

nu passer vi vort Fiskeri,

hvis Velfærd vi vil højne.

39

I oktober havde frustrationerne over erhvervets stilstand og

briternes nølen imidlertid taget over, og nu blev der ligefrem

plads til en direkte kritik af overkommandoen for de vestal-

lierede styrker (SHAEF), der blev opfattet som nølende i

Miner var en umiddelbar fare, når de danske kutter bevægede sig

udenfor de tilladte fiskeriområder. Foto: Historisk Samling fra

Besættelsestiden 1940-45.