Page 47 - Sjæklen2010

47
Indtægtudvikling
År 1939 1940 1941 1942 1943 1944 1945
Fiskeskippere 4,11 6,27 16,06 17,38 13,64 10,24 11,65
Partsfiskere 2,33 2,95 5,66 6,52 6,76 5,22 4,58
Eksportører 8,01 16,18 13,84 13,33 29,16 10,2 19,4
Fiskepakkere 2,43 2,27 2,21 2,25 2,79 3,04 3,67
Selvstændige erhverv 4,19 7,09 12,44 13,14 9,55 12,85 6,79
hvori bl.a. også prisen for den eksporterede fisk indgik. De
tyske myndigheder var bl.a. i form af en generalrepræsen-
tant for Reichsstelle für Fische fast repræsenteret i Esbjerg,
ligesom byen ofte blev besøgt af tyske importører, der bl.a.
overværede et møde i eksportørforeningen i 1944. Det var
således eksportørerne, som handlede direkte med tyskerne,
om end det var fiskerne, der skabte grundlaget for handlen.
Hvad eksportørerne angik, satte indkomststigningen
først for alvor ind i løbet af 1943, hvor den til gengæld også
betød en flerdobling af de gennemsnitlige indtægter. Det
samme gjorde sig gældende for eksportørernes samlede for-
muer, der næsten firedobledes fra 1939 til 1945. Gruppen af
aktive fiskeeksportører voksede ligeledes voldsomt. Således
steg antallet af eksportører med skattepligt i Esbjerg med
godt 30 personer i årene 1939 til 1945, hvor der var regi-
streret 88 eksportører. Fra eksportørforeningens side så man
dog med bekymring på de mange nytilkomne. I en klage til
fiskeridirektoratet i 1944 over de mange licensudstedelser
til nye eksportører, konstaterede formanden for eksportør-
foreningen frustreret, at der nu næsten fandtes en eksportør
for hver fiskeskipper i byen. Det var lidt af en overdrivelse,
men fra eksportørforeningens side mente man, at de mange
nye eksportører betød en urimelig hård konkurrence på fi-
skepriserne ved opkøb på auktionen. Ligeledes mente man,
at det var fiskernes organisationer, som pressede direktoratet
til at udstede licenser, fordi fiskerne ønskede del i de økono-
miske gevinster, som eksporten kastede af sig. Endelig fryg-
tede eksportørforeningen, at den øgede konkurrence inden
for erhvervet ville lede til opskruede priser på arbejdskraft,
og at de nye eksportører ville sætte sig på de bedste og mest
rutinerede fiskepakkere.20 Som udviklingen tegnede sig, var
der dog ikke umiddelbart tale om, at konkurrencen blandt
eksportørerne stod i vejen for de store indtjeninger. Det var
nemlig dem, der tegnede sig for de største gennemsnitlige
indkomststigninger på trods af tilgangen til erhvervet.
Der er ingen tvivl om, at det samlede fiskerierhverv så
med bekymring på fremtiden ved krigsudbruddet og den ef-
terfølgende besættelse. Det må naturligvis ikke glemmes,
når man ser på de involverede gruppers ageren under besæt-
telsen. Det var dog ikke ukendt for hverken fiskeeksportø-
rer, fiskeskippere eller partsfiskere, at det var adgangen til
det tyske marked, som gjorde det muligt at sikre de høje
priser på trods af de store tilførsler af fisk, som jo ellers ville
kunne presse priserne ned. Herudover gjorde handlen over
clearingkontoen det muligt for Tyskland at importere uden
at skele til priserne – om end det officielt skulle ske inden
for rammerne af maksimalprissystemet. Det var jo den dan-
ske nationalbank, der lagde ud. Det forhindrede dog ikke, at
de involverede parter i vidt omfang søgte at få del i indtæg-
terne ved fiskeriet. Det skete i en sådan grad, at det bidrog
til at skærpe konflikter aktørerne imellem. Kendetegnende
for begge grupper var det, at størstedelen af de involverede
var bevidste om de økonomiske muligheder og satte sig for
i videst muligt omfang at forfølge dem. Det var netop denne
iver, der i modstandsbevægelsens optik blev stemplet som
unational.
Særligt fiskeeksportørerne, fiskeskipperne og partsfiskerne oplevede eventyrlige indkomststigninger under besættelsen. Tallene er fratrukket
inflationen, som under besættelsen var høj. Kilde: Esbjerg by- og erhvervsøkonomiske oversigter.