Page 41 - Sjæklen2010

41
ikke blot af tyske, men også af britiske flyvere. At der var
tale om et væsentligt problem fremgår bl.a. af en diskus-
sion i Esbjerg Fiskeriforening, der gik på, hvorvidt fiskerne
gensidigt skulle indgå aftale om ikke at overskride de til-
ladte grænser. Der kunne på mødet ikke opnås enighed om
spørgsmålet.7
Ud over begrænsningerne i fiskeriområderne blev der
indført særlige legitimationskort til fiskerne, ligesom det
blev forbudt at benytte radiosender om bord på kutterne. På
trods af de omtalte indskrænkelser af fiskernes bevægelses-
frihed opstod der dog også nye muligheder. Ganske vist
betød krigen, at fiskeriområderne i Nordsøen var stærkt be-
grænsede, men de danske fiskere var samtidig de eneste, der
drev fiskeri i området, og ligesom under 1. Verdenskrig op-
stod der her mulighed for at hjemtage rekordstore fangster.
Denne gang drejede det sig primært om rødspættefangster.
Rødspætterne kunne i frosset tilstand per lastbil hurtigt sen-
des videre til Tyskland, hvilket gav Esbjerg en særlig fordel.
Omkring halvdelen af den danske fiskeeksport var forud for
den tyske besættelse gået til Storbritannien, men nu blev
Tyskland – ligesom under 1. Verdenskrig – primær aftager.
Dermed var Danmark også sikret et marked for den fisk,
der ikke kunne afsættes på hjemmemarkedet, og i 1943 var
man nået op på en tredobling af fiskeeksporten i forhold
til 1930’erne.8 For året 1943 opgjorde Esbjerg Fiskeekspor-
tørforening mængden af fisk eksporteret fra Esbjerg til ca.
Efter krigsudbruddet i september 1939 markerede de danske kuttere deres neutralitet ved påmaling af Dannebrog.