Page 39 - Sjæklen2010

39
”Fra Havet staar en Guldstrøm ind over Byen”1
Om fiskerierhvervet i Esbjerg under besættelsen
Af Lulu Anne Hansen
Besættelsesårene var en opgangstid for Nordsøfiskeriet. Det
kunne særligt mærkes i Danmarks største fiskerby, Esbjerg,
hvor de involverede i fiskerierhvervet oplevede store ind-
komststigninger. Højkonjunkturen var imidlertid på mange
måder baseret på den særlige besættelsessituation, og det
ledte til kritik fra flere sider. Nærværende artikel diskute-
rer på baggrund af forholdene for fiskeriet i Esbjerg under
besættelsen den kritik, der rejste sig mod erhvervet samt de
argumenter og forsvarsstrategier, som blev formuleret med
henblik på at imødegå kritikken.
Indledning
Den 6. juli 1943 bragte dagbladet Jydske Tidende en artikel
om Esbjerg under titlen ” Vestkystens Klondyke”. Artiklen
var skrevet af den senere redaktør på det konservative dag-
blad Esbjergbladet, og den indeholdt en skarp kritik af de
forhold, som ifølge Nielsen herskede i byen pga. den pen-
gerigelighed, der havde bredt sig under besættelsen. Nielsen
lagde ikke skjul på, at det primært var fiskerierhvervet, som
befolkningen kunne takke for situationen. I artiklen hed det
bl.a. En Middelstandsborger med 4-500 Kr. i Indtægt skal
helst holde sig væk fra de Restaurationer i Esbjerg, hvor
Vesterhavsfiskeren i 1943 regerer. Han maa være glad, hvis
Servitricen er saa galant at servere en enkelt Øl for ham.
Saltvandsluften giver Tørst og det skæpper anderledes i
hendes Pose at sørge for, at Fiskeren faar den slukket.
Nielsens kritik stod ikke alene. Den var en del af en mere
bred kritik, som særligt fandt udtryk i den konservative pres-
se, og som rettede sig mod de store indtjeninger inden for fi-
skerierhvervet under besættelsen og fiskernes – efter nogens
opfattelse – ansvarsløse omgang med de mange penge. Den
form for kritik havde baggrund i en moralsk indignation. Fi-
skerne blev af de kritiske røster fremstillet som uansvarlige
og uden sans for passende opførsel, og den kan på den måde
også ses som et forsøg på gennem social disciplinering at
underordne fiskerne en bestemt samfundsmoral.
Det var imidlertid ikke kun dagspressen, der angreb fi-
skerierhvervet. Også den illegale presse, som for alvor fik
fodfæste fra 1943, så det som et mål at begrænse den mæng-
de fisk, der blev eksporteret til den tyske besættelsesmagt,
og også herfra rettedes flere kritiske angreb på erhvervet.
Her udsprang kritikken umiddelbart fra en national indigna-
tion, men som det vil fremgå spillede den nationale forar-
gelse både op imod og sammen med den oven for skitserede
mere brede sociale indignation.
I det følgende opridses baggrunden for fiskeriets forhold
i Esbjerg under besættelsen og den økonomiske udvikling,
der kendetegnede erhvervet. Dernæst fokuseres på den kri-
tik, som blev rettet mod selve fiskeriet og en central tilknyt-
tet aktørgruppe, nemlig eksportørerne. De populære fore-
stillinger, som knyttede sig til erhvervet under besættelsen,
karakteriseres, og erhvervets reaktioner herpå belyses ud fra
spørgsmålet om, hvilke muligheder de involverede aktører
havde for at forsvare sig mod såvel den nationalt som den
socialt funderede kritik. Målet er med andre ord ikke blot at
belyse besættelsens indflydelse på de økonomiske forhold
inden for erhvervet, men i lige så høj grad at belyse de kon-
flikter, der opstod som konsekvens heraf. Netop spørgsmålet
om erhvervets selvforståelse i relation til de særlige besæt-
telsesforhold – samhandlen med Tyskland og den generelle