30
medlem Kim Mortensen (S) og repræsentanter for Esbjergs
offshoresektor. Kim Mortensen udtrykte stemningen i Es-
bjerg med disse ord:
Jeg mener, at to offshorecentre er ét for meget. Esbjerg
er allerede i front. Danmarks eneste chance i den hårde in-
ternationale konkurrence er at satse på en styrkelse af off-
shore-aktiviteterne i Esbjerg frem for at svække det nødven-
dige udviklingsarbejde ved at sprede aktiviteterne ud over
det ganske land
31
.
Uanset holdningen i Esbjerg blev planerne dog ført ud
i livet med etableringen af LORC (Lindoe Offshore Rene-
wables Center) i begyndelsen af 2010. At det var stærke
kræfter, der stod bag det nye center, fremgik tydeligt af
sammensætningen af det nye centers bestyrelse, der be-
stod af følgende: Fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen
(formand), direktør Lars-Erik Brenøe – A.P. Møller-Mærsk
(næstformand), bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen
– Danfos og Wave Star, direktør Anders Eldrup – DONG
Energy, direktør Niels Møller Jensen – Vattenfall, rektor
Jens Oddershede – Syddansk Universitet, direktør Jens-Pe-
ter Saul – Siemens Wind Power, direktør Anders Søe-Jensen
– Vestas Offshore og direktør Jan Hylleberg – Vindmøllein-
dustrien (observatør). Arbejdet gik straks i gang, og allerede
i foråret 2010 kunne man meddele, at et testcenter for hav-
vindmøller med en ydeevne på 20 MW ville blive oprettet
på Lindøværftet i samarbejde mellem Risø DTU og LORC.
Sideløbende med etableringen af LORC dannedes også
Alliancen for Grøn Offshore Energi –
en samling af forsk-
ningsinstitutter, centre, universiteter og de danske regioner
med det formål at skaffe Danmark del i de omkring 30 mia.
kr., som EU havde afsat til projekter om grøn energi. Al-
liancens formand blev også her fhv. statsminister Poul Ny-
rup Rasmussen, hvis store kendskab til EU nu skulle skaffe
grønne milliarder til Danmark
32
.
I Esbjerg måtte man erkende, at situationen inden for
offshore vindenergi trods alt var en anden end tilfældet havde
været med Esbjergs position i forhold til Nordsøens kulbrin-
ter. Offshore Center Danmark havde været medinitiativtager
til den grønne alliance og sad med ved bordet i kampen om
milliarderne, men i Esbjerg stod det klart, at man fremover
måtte gøre mere opmærksom på byens kompetencer, hvis
man skulle stå sig i kampen om vinden til søs. Som et første
skridt i den retning lancerede man i foråret 2010 begrebet
EnergiMetropol
i forsøg på at give Esbjerg en skarpere pro-
fil ikke mindst på energiområdet. Undervejs i forløbet var
den kendte kommentator og tidligere konservative minister,
Hans Engell, inviteret til at give Esbjergs profilering et kri-
tisk eftersyn. Han anså den nye brandplatform som et rigtigt
initiativ, men havde også et par alvorsord:
Esbjerg ligger optimalt i forhold til oliefelterne og vind-
mølleparkerne i Nordsøområdet, og infrastrukturen er på
plads. Beliggenheden kan ikke være bedre, hverken i forhold
til den hidtidige energiforsyning eller de fremtidige energi-
former, der vil få en central rolle, uanset hvilken regering vi
har. Men det står ikke skrevet nogen steder, at Esbjerg skal
være Danmarks førende energiby....Man kan nå et stykke
vej med imagemarkedsføring og ved at købe sig til større
synlighed gennem annoncer. Men det rækker ikke alene, og
det kræver en intensiv, opfindsom og vedvarende indsats.
De seneste 20-30 år har Danmark udviklet sig i mere cen-
tralistisk retning, hvor stadig mere foregår i København og
andre store byer. Derfor må Esbjerg bringe sig nærmere
Christiansborg og centraladministrationen samt uddannel-
ses- og forskningsmiljøerne for at blive set
33
.
Det var en udfordring, som Esbjerg måtte tage op. For
byens havn og erhvervsliv lå der fortsat et stort potentiale i
offshorevindenergi, men det krævede, at der blev kæmpet
for sagen. Mulighederne var for længst blevet opdaget af
andre; ikke kun i Danmark, men også i udlandet, hvor de
danske vindmøllefabrikanter var kommet under pres af kon-
kurrenter fra andre nationer.
I 2004 havde Vestas siddet på 34 % af verdensmarkedet
for vindmøller, mens spanske Gamesa, tyske Enercon og
amerikanske GE Wind på de følgende pladser sad på hen-
holdsvis 17, 15 og 11 % af markedet. I 2009 var Vestas’
markedsandel reduceret til 12,5%, hvilket kun var en anelse
foran GE Wind med 12,4 % af markedet. Ti virksomheder
sad i 2009 på godt 80 % af det samlede marked. Foruden
Vestas og GE Wind, var det efter markedsandel Sinovel
(Kina), Enercon (Tyskland), Goldwind (Kina), Gamesa
1...,20,21,22,23,24,25,26,27,28,29 31,32,33,34,35,36,37,38,39,40,...192