Page 30 - Sjæklen2010

30

medlem Kim Mortensen (S) og repræsentanter for Esbjergs

offshoresektor. Kim Mortensen udtrykte stemningen i Es-

bjerg med disse ord:

Jeg mener, at to offshorecentre er ét for meget. Esbjerg

er allerede i front. Danmarks eneste chance i den hårde in-

ternationale konkurrence er at satse på en styrkelse af off-

shore-aktiviteterne i Esbjerg frem for at svække det nødven-

dige udviklingsarbejde ved at sprede aktiviteterne ud over

det ganske land

31

.

Uanset holdningen i Esbjerg blev planerne dog ført ud

i livet med etableringen af LORC (Lindoe Offshore Rene-

wables Center) i begyndelsen af 2010. At det var stærke

kræfter, der stod bag det nye center, fremgik tydeligt af

sammensætningen af det nye centers bestyrelse, der be-

stod af følgende: Fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen

(formand), direktør Lars-Erik Brenøe – A.P. Møller-Mærsk

(næstformand), bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen

– Danfos og Wave Star, direktør Anders Eldrup – DONG

Energy, direktør Niels Møller Jensen – Vattenfall, rektor

Jens Oddershede – Syddansk Universitet, direktør Jens-Pe-

ter Saul – Siemens Wind Power, direktør Anders Søe-Jensen

– Vestas Offshore og direktør Jan Hylleberg – Vindmøllein-

dustrien (observatør). Arbejdet gik straks i gang, og allerede

i foråret 2010 kunne man meddele, at et testcenter for hav-

vindmøller med en ydeevne på 20 MW ville blive oprettet

på Lindøværftet i samarbejde mellem Risø DTU og LORC.

Sideløbende med etableringen af LORC dannedes også

Alliancen for Grøn Offshore Energi –

en samling af forsk-

ningsinstitutter, centre, universiteter og de danske regioner

med det formål at skaffe Danmark del i de omkring 30 mia.

kr., som EU havde afsat til projekter om grøn energi. Al-

liancens formand blev også her fhv. statsminister Poul Ny-

rup Rasmussen, hvis store kendskab til EU nu skulle skaffe

grønne milliarder til Danmark

32

.

I Esbjerg måtte man erkende, at situationen inden for

offshore vindenergi trods alt var en anden end tilfældet havde

været med Esbjergs position i forhold til Nordsøens kulbrin-

ter. Offshore Center Danmark havde været medinitiativtager

til den grønne alliance og sad med ved bordet i kampen om

milliarderne, men i Esbjerg stod det klart, at man fremover

måtte gøre mere opmærksom på byens kompetencer, hvis

man skulle stå sig i kampen om vinden til søs. Som et første

skridt i den retning lancerede man i foråret 2010 begrebet

EnergiMetropol

i forsøg på at give Esbjerg en skarpere pro-

fil ikke mindst på energiområdet. Undervejs i forløbet var

den kendte kommentator og tidligere konservative minister,

Hans Engell, inviteret til at give Esbjergs profilering et kri-

tisk eftersyn. Han anså den nye brandplatform som et rigtigt

initiativ, men havde også et par alvorsord:

Esbjerg ligger optimalt i forhold til oliefelterne og vind-

mølleparkerne i Nordsøområdet, og infrastrukturen er på

plads. Beliggenheden kan ikke være bedre, hverken i forhold

til den hidtidige energiforsyning eller de fremtidige energi-

former, der vil få en central rolle, uanset hvilken regering vi

har. Men det står ikke skrevet nogen steder, at Esbjerg skal

være Danmarks førende energiby....Man kan nå et stykke

vej med imagemarkedsføring og ved at købe sig til større

synlighed gennem annoncer. Men det rækker ikke alene, og

det kræver en intensiv, opfindsom og vedvarende indsats.

De seneste 20-30 år har Danmark udviklet sig i mere cen-

tralistisk retning, hvor stadig mere foregår i København og

andre store byer. Derfor må Esbjerg bringe sig nærmere

Christiansborg og centraladministrationen samt uddannel-

ses- og forskningsmiljøerne for at blive set

33

.

Det var en udfordring, som Esbjerg måtte tage op. For

byens havn og erhvervsliv lå der fortsat et stort potentiale i

offshorevindenergi, men det krævede, at der blev kæmpet

for sagen. Mulighederne var for længst blevet opdaget af

andre; ikke kun i Danmark, men også i udlandet, hvor de

danske vindmøllefabrikanter var kommet under pres af kon-

kurrenter fra andre nationer.

I 2004 havde Vestas siddet på 34 % af verdensmarkedet

for vindmøller, mens spanske Gamesa, tyske Enercon og

amerikanske GE Wind på de følgende pladser sad på hen-

holdsvis 17, 15 og 11 % af markedet. I 2009 var Vestas’

markedsandel reduceret til 12,5%, hvilket kun var en anelse

foran GE Wind med 12,4 % af markedet. Ti virksomheder

sad i 2009 på godt 80 % af det samlede marked. Foruden

Vestas og GE Wind, var det efter markedsandel Sinovel

(Kina), Enercon (Tyskland), Goldwind (Kina), Gamesa