Page 40 - Sjæklen2010

40
Allerede den 9. april blev der udstedt forbud mod fiskeri fra
Esbjerg havn, ligesom salg af fisk til Storbritannien blev for-
budt. Kort efter blev der imidlertid givet tilladelse til fiskeri
inden for et afgrænset område ikke længere end 30 sømil
fra land, og i de følgende måneder blev der indledt flere for-
handlinger mellem bl.a. Esbjerg Fiskeriforening og danske
og tyske myndigheder, som ledte til yderligere udvidelser af
fiskerigrænserne. I sine erindringer beretter Claus Sørensen,
som bl.a. var formand for Vestjysk Fiskeriforening i besæt-
telsens første år, at den tyske havnekaptajn i Esbjerg, Fritz
Schiffere viste stor forståelse for fiskernes problemer.5 Fra
tysk side havde man imidlertid en klar interesse i at opret-
holde det gode forhold til fiskerierhvervet, om end netop
spørgsmålet om udvidelser af fiskerigrænserne vakte nogen
uenighed tyske myndigheder imellem. Grundlæggende var
tyskerne dog interesserede i at aftage den danske fødevare-
eksport. I 1944 angav værnemagtens økonomiske afdeling,
Wehrwirtschaftsstab Dänemark, f.eks., at den danske fiske-
eksport udgjorde rygraden i de tyske storbyers forsyning
med frisk fisk. 6 Allerede i april 1940 indgik tyske og danske
myndigheder en handelsaftale, hvorefter Tyskland forsy-
nede dansk fiskeri med brændstof efter faste kvoter mod, at
Danmark eksporterede den fisk, som ikke kunne afsættes på
det danske marked til Tyskland. Det var en enestående aftale
for fiskerierhvervet, som gjorde det muligt at opretholde det
danske fiskeri på trods af den generelle brændstofmangel.
Det blev dog nødvendigt i nogen grad at begrænse antallet
af dage på havet, men som det vil fremgå, fik det ikke ind-
flydelse på indtjeningsmulighederne.
Der var således en stærk tysk interesse i at sikre det dan-
ske fiskeri. Fra tysk side lagde man imidlertid vægt på, at
de udstedte fiskerigrænser skulle overholdes. Dansk fiskeri
uden for de aftalte grænser kunne over for briterne afsløre,
hvor tyskernes mineområder befandt sig. Ligeledes gav
danskernes færden på havet dem mulighed for at komme
i kontakt med briterne og evt. udveksle informationer. Der
blev derfor løbende henstillet til fiskerne om at holde sig
inden for de tilladte områder. Henstillingerne blev dog i ud-
præget grad overhørt af fiskerne, som ofte befandt sig på
forbudt område, hvor de ved flere lejligheder blev beskudt
pengerigelighed – er kun i begrænset omfang blevet belyst i
den hidtidige forskning.2
Baggrund
Esbjerg var en fiskerby, og i 1940 havde fiskeriet stor be-
tydning for byens indkomstgrundlag. Det var et erhverv i
vækst, som samtidig udgjorde grundlaget for en række af-
ledte erhverv på Esbjerg Havn, og det definerede på mange
måder byen udadtil.
Allerede den 1. Verdenskrig havde medført en nær-
mest eksplosiv vækst i fiskerierhvervet, som også var ble-
vet bemærket i det øvrige samfund. Særlig året 1916 blev
et gyldent år. Ikke alene kunne fiskeriet foregå uberørt af
krigssituationen, men året bød også på usædvanligt store
forekomster af kuller i Nordsøen, hvilket medvirkede til en
tredobling af landingernes værdi fra 1914 til 1915 og igen
fra 1915 til 1916.3 De store indtjeningsmuligheder i fiske-
riet resulterede dengang i et øget økonomisk råderum for
fiskerne. Erhvervet befandt sig imidlertid under 1. Verdens-
krig i en prekær situation i relation til krigsmagterne. På
trods af den danske neutralitetspolitik, der også indebar en
fortsat fødevareeksport til begge de krigsførende parter, gik
den danske fiskeeksport udelukkende til Tyskland. Det re-
sulterede i, at brændstoftilførslen i december 1916 blev ind-
stillet efter ordre fra Storbritannien. Det lykkedes at sikre
sig brændstofleveringer fra Tyskland, men der var tale om
meget små kvanta, ligesom minefaren og faren for at blive
opbragt af tyskerne lagde en mærkbar dæmper på fiskeriet
i de sidste krigsår. Fra 1919 gik det imidlertid igen frem,
og på trods af tredivernes krise lykkedes det at opretholde
en stabil udvikling, således at kutterflåden voksede fra 307
kuttere i 1930 til 366 i 1940.4
I løbet af 1930’erne var Storbritannien igen blevet den
største aftager af fisk fra Danmark. Men eksporten var ikke
uden problemer, da både Storbritannien og Tyskland ind-
førte importrestriktioner på fisk og dermed gjorde udsig-
terne usikre for den danske fiskeeksport. Det var derfor nok
de færreste, der havde forestillet sig, at fiskeriet var på vej
ind i en hidtil uset højkonjunktur, da først krigen brød ud i
september 1939, og besættelsen siden indtraf i april 1940.