Page 49 - Sjæklen2010

49
her spores en vis tilbageholdenhed: Der går en national
Strømning gennem det danske Folk, men det er ikke alle
Befolkningsgrupper, der er grebet af denne Strømning, den
økonomiske Vinding har mange Steder for stort Indpas og
vel ikke mindst blandt Fiskerne.25 Også her lød opfordringen
til, at fiskerne skulle … arbejde langsomt og bringe færre
og mindre Laster i land .26 I Vestjyden spores samtidig en
politisk strategi klart. Bladet spillede tydeligt på relationen
mellem fiskere og fiskeeksportører. Om eksportørerne hed
det således: Med Fiskeeksportørerne er Sagen dog en gan-
ske anden, deres nationale Sindelag ligger i Tegnebogen. 27
Herefter fortsætter artiklen med en kritik af den lave løn, der
udbetaltes til fiskepakkerne. Esbjerg Fiskeriforening havde
allerede i februar truffet beslutning om at bidrage til en min-
dre lønforhøjelse til fiskepakkerne, og artiklen spillede på
de potentielle konflikter grupperne imellem. Her smeltede
politiske og nationale interesser sammen i propagandamæs-
sig henseende.
Den politiske dimension er særlig fremtrædende i et sær-
nummer af Vestjyden fra juli 1944. Med en blanding af ros
og formaning fremhævede bladet, hvorledes netop kommu-
nisterne på mange områder havde talt fiskernes sag. I artiklen
blev flere kritikpunkter, der havde været rejst mod fiskeriet
fra forskellige sider taget op, bl.a. i en omtale af de store
fangster, som fiskeriet havde bragt i land. I bladet ansås kri-
tikken som i nogen grad forfejlet i lyset af de store omkost-
ningerne ved at drive fiskeri bl.a. i form af dyrere fiskegrej.
Særligt her blev der spillet på modsætningen mellem dem,
der drev fiskeri og dem, der blot havde investeret økonomisk
i fiskeriet. Kommunisterne så det som en opgave at mobi-
lisere middelklassen i kampen mod besættelsesmagten. Det
kom bl.a. til udtryk i bladet i februar 1944, hvor fiskere, hus-
mænd, småbønder, middelstanden og de intellektuelle speci-
fikt udpeges som de grupper, man ønskede at mobilisere. En
sådan mobilisering kunne bl.a. opnås ved at så splid inden
for erhvervet, og her spillede man på de interne skillelinjer
inden for fiskerierhvervet. Den grundlæggende linje place-
rer partsfiskerne som de undertrykte. Det var fiskeskipperne,
rederne og ikke mindst eksportørerne, som udnytter deres
arbejdskraft. Her var linjen anderledes end i Sydvestjylland,
hvor der helt i tråd med moderbladets Frit Danmarks tvær-
politiske sigte ikke blev spillet på klassemæssige skel. Her
hed det f.eks. … enhver er Hæler, der nu frivilligt arbejder
for Tyskerne, f.eks. Fiskere, der fisker mere end strengt nød-
vendigt, Fiskeeksportøren, der er for emsig, landbrugere, der
sælger direkte til Tyskerne, samt enhver anden Entreprenør,
Vognmand, Handlende osv., der driver Forretning med Ty-
skerne i større Omfang end strengt nødvendigt. 28
En vis respekt for fiskerne og deres erhverv var imidler-
tid kendetegnende for linjen i begge blade, og denne linje
gjorde sig gældende helt frem til de sidste måneder af be-
sættelsen, hvor der også blev taget trusler i brug over for
det samlede fiskeri. Den forholdsvis bløde linje må siges at
gå ud over den generelle tendens i bladene, som også var
præget af en skærpet linje i besættelsens sidste tid. Fiske-
riet var et farligt erhverv, og det blev efter krigsudbruddet
forbundet med yderligere fare at gå på havet. Den udtalte
respekt for fiskeriet var i begyndelsen et gennemgående
tema i henvendelserne til fiskerne. I juli 1943 henviste Syd-
vestjylland f.eks. til en omtale i dagbladet Vestkysten, hvori
fiskerne omtaltes som Hverdagens Helte, der tjente hele
det danske samfund. I bladet tilsluttede man sig denne ud-
melding: Lad os sige det med det samme, at vi deler fuldt
ud denne Betragtning, saa længe det gælder Fiskeri til det
Danske Marked, men lad os ogsaa gentage. Fisk ikke mere
end nødvendigt, ethvert Fiskeri til Tysklandseksporten er
landsskadeligt.29 Det at udtrykke respekt for fiskeriets ud-
øvere kan ses som en nødvendig indgang til at få fiskerne i
tale. Fiskerne udgjorde, som Vestjyden udtrykte det … godt
Stof, naar det gælder om at fremhæve Danskernes natio-
nale Egenart.30 De var et centralt økonomisk grundlag for
byen og udgjorde i det hele taget en relativ afgrænset social
gruppe, som ganske vist kunne være splittet af interne skil-
lelinjer, men hvis erhverv gav dem en livsstil, der adskilte
sig markant fra den øvrige befolknings. Skulle modstands-
bevægelsen have fiskerne i tale kunne et illegalt blad, som
havde sit udspring på havnen og blandt de involverede aktø-
rer muligvis opnå større effekt end de øvrige blade.
Med oprettelsen af det illegale blad Periskopet fik man
et sådant blad. Bladet havde sandsynligvis sit ophav blandt