Page 56 - Sjæklen2010

56
Fald ville være et radikalt Middel til at faa Formueforøgel-
sen ud af Verden. Og saa kunde Staten jo paany begynde
at øse Subsidier ud til et nødstedt Fiskeri.52 Fra fiskeeks-
portørernes side var strategien sammensat. På den ene side
angreb man fiskerne både ud fra et økonomisk motiv, men
også ud fra en erkendelse af, at denne gruppe umiddelbart
havde et bedre forsvar mod beskyldningerne om at have
udnyttet besættelsessituationen til egen vinding. Samtidig
havde fiskere og eksportører imidlertid klare fælles interes-
ser, hvilket netop afspejles i den noget ambivalente hold-
ning til fiskerne. Var der indbyrdes konflikter de to grupper
imellem, havde erhvervet til gengæld et fælles talerør i det
liberale regionalblad Vestkysten.
Et offentligt talerør – Vestkysten
Der maa ikke kastes et forkert Skær over den vestjyske Fi-
sker. Sådan lød overskriften i en artikel bragt i Vestkysten i
juli 1943. Vestkysten var om noget fiskerierhvervets repræ-
sentant i offentligheden. Bladet bragte allerede fra besættel-
sens første år flere stort opslåede artikler om de rekordstore
fangster, der blev bragt i land, og det var igennem Vestkys-
ten, at erhvervet kunne videreformidle de forsvarsstrategier,
som bl.a. blev formuleret i de respektive erhvervsblade.
Et særligt interessant indlæg i avisen fra sommeren 1943
udgjordes af to artikler. Den ene, hvorfra det oven for an-
førte citat stammer, var et svar på Jydske Tidendes kritik af
Vestkystens Klondyke. Her fik en repræsentant for fiskerne
ordet i en artikel, hvor En Fisker tilbageviser et ondt og
forkert Angreb paa den Vestjydske Fiskerstand.53 Artiklen
rummer alle de elementer, som også kunne findes i Vestjysk
Fiskeritidende, og her blev bl.a. henvist til farerne ved fiske-
riet og nødvendigheden af at lægge penge til side, således
at familien kunne forsørges i tilfælde af dødsfald. Fiskernes
økonomiske ansvarlighed blev dermed fremhævet. I artik-
len blev det bl.a. slået fast, at der højst var tale om 10 %
af fiskerne, som er lidt løssluppen, dvs. brugte deres penge
i Esbjergs restaurationsliv, ligesom det blev fremhævet,
hvordan fiskerne netop var vant til små kår modsat resten
af befolkningen med gode faste gager. Fremstillingen blev
afsluttet på følgende måde : Saa gik han. En ganske almin-
delig Mand at se til, men alligevel en af disse Hverdagens
Helte, som i denne Tid tjener Byen og Landet. Helte, som
gør en Indsats af livsvigtig Betydning for hele det danske
Samfund. Og dem maa der ikke kastes Smuds paa, hverken
af ”Jydske Tidende” eller noget som helst andet Blad. 54
Det var denne betegnelse af fiskerne som ”Hverdagens
Helte”, der, som anført oven for, blev gengivet i det ille-
gale Sydvestjylland, og som folkene bag bladet i princip-
pet tilsluttede sig, også selvom Sydvestjylland rettede en
overordnet kritik mod erhvervet. Artiklen er et eksempel på,
hvordan de illegale blade i relation til fiskerierhvervet holdt
sig inden for en alment etableret fortælling om, at fiskerne
drev et farligt erhverv, og at de fortjente en grundlæggende
respekt herfor. Det begrænsede i sig selv kritikken. Der
var dog igen tale om en specifik henvisning til fiskerne. At
Vestkysten også inkluderede eksportørerne, og dermed hele
fiskerierhvervet i fortællingen fremgår af en anden artikel,
som blev bragt i samme udgave. Det var en gengivelse af
en korrespondance fra det tyske propagandatidsskrift Das
Reich, og det kan undre, at Sydvestjylland, som kommen-
terede artiklen om fiskerne som hverdagens helte, i tavshed
valgte at forbigå dette andet og i national henseende mere
kontroversielle indlæg om fiskeriet.
Den 6. august 1943 blev der øvet sabotage mod et fiskepakhus på
havnen i Esbjerg. Foto: Historisk Samling fra Besættelsestiden
1940-45.