Page 66 - Sjæklen2010

66

man manglede beton og jern til opførsel af bunkerne. Ar-

bejdskraft var også en mangelvare, men med en kombination

af tvang og gulerod fik tyskerne organiseret flere hundrede-

tusinde mænd til opgaven. Arbejderne bestod af såvel krigs-

fanger, slavearbejdere, værnepligtige og frivillige

8

. Blandt de

frivillige var mange lokale arbejdere, ofte uddannede hånd-

værkere, som både pga. arbejdsløshed og gode lønninger

blev lokket til at arbejde for værnemagten. Langt de fleste

arbejdere på befæstningsbyggeriet i Danmark var civile dan-

skere, som tyskerne forlangte stillet til deres rådighed af den

danske regering. Samarbejdsvilligheden på det punkt fejlede

ikke noget hos danskerne, vellønnet og fast arbejde var på

denne tid ikke noget man kunne sige nej til, uanset formålet.

Men havde danskerne ikke frivilligt stillet arbejdskraft til rå-

dighed, havde tyskerne sandsynligvis gennemtvunget kravet

med magt på et tidspunkt, hvor de var pressede og havde et

akut behov for bygningsarbejdere.

Med den fart befæstningsbyggeriet antog i denne fase

af krigen, fik tyskere opbygget et Atlanterhavsforsvar af

imponerende dimensioner fra Nordkap i Norge til Pyrenæ-

erne ved den fransk/spanske grænse. En kyststrækning på

5.000 km var blevet befæstet, men som det skulle vise sig,

var forsvaret ikke effektivt nok til at modstå invasionen i

Normandiet den 6. juni 1944. Havde tyskerne haft længere

tid, og lettere adgang til råstoffer, ville de sandsynligvis

have stået med et endnu stærkere og mere effektivt forsvar

i Atlantvolden. Selv efter invasionen i Normandiet fortsatte

byggeriet andre steder med uformindsket styrke for at fuld-

føre de planer, tyskerne havde iværksat. Idet man fortsatte

udbygningen af Atlantvolden, må tyskerne have regnet med,

at de kunne slå invasionsstyrkerne i Frankrig tilbage samt

opretholde forsvaret og kontrollen over Europa.

Raum Esbjerg

Langs Atlantvolden oprettedes støttepunkter, dvs. hoved-

forsvarspositioner på de lokaliteter, som tyskerne har anset

som mest truede i invasionssammenhæng. Esbjerg var et af

støttepunkterne i Atlantvolden, og blev det mest befæstede

område i Danmark. Ved afslutningen af krigen i 1945 kunne

man opgøre antallet af befæstningsanlæg i og omkring byen

til ca. 1.300. Til dette tal hører forskellige forsvarsinstallatio-

ner i form af bunkere, kyst- og luftværnsbatterier, minefelter

og pansergrave. Esbjerg indgik i den kæde af kystbatterier,

der var opstillet hele vejen ned langs den jyske vestkyst.

Ser man på det, som tyskerne betegnede som ”Raum Es-

bjerg”, var der på tidspunktet for invasionen i Vesteuropa

Forsvarsområde Esbjerg

Med ca. 1.300 forsvarsanlæg var det tyske befæstnings-

byggeri i og omkring Esbjerg meget markant. Foruden et

stort antal bunkere spredt over hele byen, var den omkran-

set af forskellige former for spærringer: Pansergrave, pig-

trådsspærringer og minefelter. Til de militære installatio-

ner i byen hørte også radar- og pejleanlæg, bl.a. på toppen

af byens vandtårn. Tyskerne havde anlagt tre store bat-

terier ved Femhøje (Sædding), Måde og Fanø Nord til at

sikre Esbjerg Havn og indsejlingen hertil. Batterierne var

udstyret med kystartilleri samt antiluftskyts til at slå en

eventuel invasion i området tilbage. De fleste bunkere op-

ført under 2. Verdenskrig ligger stadig i området og langs

hele den jyske vestkyst som et levn fra Atlantvolden.