Page 72 - Sjæklen2010

72
af enhver tanke omkring en invasion her. I begyndelsen
lagde de allierede invasionsplanlæggere også vægt på, at
der skulle være en større havn, hvor de kunne sende større
mængder tropper og materiel i land så hurtigt som muligt,
og hvor infrastrukturen i forvejen var udbygget. Ud fra den
vurdering kunne Esbjerg komme i spil, men netop det at
bruge en veludbygget havn til invasionen, var en overvejelse
som senere blev fraveget. Det mislykkede angreb på Dieppe
må antages at være årsagen dertil, idet det havde vist, at
det var selvmorderisk at rette angrebet mod en velbefæstet
havneby33. Tilbage var så stranden, og det skulle være en
strand, hvor landgangsfartøjene kunne sejle tæt på land og
læsse køretøjerne af direkte på standen. Det satte krav til
strandens beskaffenhed og evne til at bære tunge køretøjer
så som jeeps, lastbiler og kampvogne. I den henseende ville
det ikke på noget tidspunkt være interessant at foretage en
landgang langs den jyske vestkyst, idet sandstranden var alt
for blød, og besejlingsforholdene alt andet end optimale på
grund af de tidligere nævnte revler og strømforhold. Der var
altså ikke meget, hvis overhovedet noget, som fik de alli-
erede til at overveje en invasion i Danmark. Bortset fra nog-
le tanker fremført af den britiske premierminister Winston
Churchill, har der fra engelsk eller amerikansk side aldrig
været planer om at invadere Danmark på noget tidspunkt
under krigen, og som det blev udtrykt af en engelsk general,
synes den jyske halvø at frembyde en kombination af næ-
sten alle ulemper.34 Heller ikke i den øverste invasionsplan-
lægger Dwight D. Eisenhowers personlige beretning om 2.
Verdenskrig fra 1948 er der på noget sted tanker omkring en
invasion i Danmark35.
Ud fra et allieret synspunkt kunne man godt afskrive
Danmark som et muligt mål. Når det kom til stykket, var
der i praksis kun to mulige mål for en allieret invasion i
Vesteuropa: Calais og Normandiet. Det stod hurtigt klart, at
angrebet skulle foregå i Frankrig, primært pga. af afstanden
som ville skabe den største overraskelseseffekt og give størst
mulig luftstøtte til invasionen. Holland og Belgien indgik
også i overvejelserne, men blev forkastede, idet landene var
alt for lavtliggende og nemt kunne oversvømmes, hvilket
ville besværliggøre den videre vej for invasionsstyrken.
Desuden lå Belgien og Holland for tæt på Tyskland og de
tyske flybaser36. Selvom valget af Frankrig ikke overraskede
tyskerne, så kom invasionen i Normandiet alligevel bag på
dem. I den øverst tyske ledelse var der til det sidste uenig-
hed om, hvor angrebet ville komme. Efter sigende skulle
Hitler have peget på Normandiet, men Rommel og andre le-
dende generaler var overbevist om Calais. Forsvarskoncen-
trationen blev derfor størst der, og selvom Calais geografisk
var et oplagt mål, har den tyske befæstning af området uden
tvivl virket afskrækkende på de allierede 37. Men tyskerne
var så faste i troen på Calais, at de tilsyneladende ikke reg-
nede landgangen i Normandiet den 6. juni 1944 som den
endelige invasion, men blot et afledningsforsøg 38. Der tog
de fejl, og der var flere årsager til tyskernes vanskeligheder
ved at forudse invasionen.
Vellykket vildledning
Operation Overlord var med den vellykkede invasion i Nor-
mandiet en afgørende forudsætning for Hitlers nederlag i 2.
Verdenskrig. En af årsagerne til de allierede troppers vellyk-
kede gennembrud af den massive befæstning i Atlantvolden
var en dygtigt gennemført taktik, der havde til formål at for-
Tyske soldater bringer en kanon i stilling på den danske kyst. Foto:
Frihedsmuseet.