Page 81 - Sjæklen2010

81
frem til 1758.30 Rederiet sendte hvert år to skibe af sted på
sælfangst i Nordatlanten, og det drev et trankogeri i Hjer-
ting. En af interessenterne var rådmand Jens Rahr fra Ribe,
og da rederiet blev nedlagt i 1758, fortsatte han selv – som
den eneste, der ejede skibe i Ribe – med at udruste skibe
og sende dem på togt i Nordatlanten. Spækket blev fortsat
kogt på trankogeriet i Hjerting, der var i drift frem til 1769.
Da blev det flyttet til Nordby, hvor der også var indrettet
et pakhus. Om Rahrs virksomhed skriver C. Pontoppidan i
1785: ”Rådmanden i Ribe, Hr. Jens Rahr, har, som bekendt,
på sine Steder fundet Regning ved, i en tid af over 40 Aar at
sende Skibe på Robbefangst under Eilandet Jan Meyn, og
endnu i 1784 havt et på 40 Commercelæster. Skibet overvin-
trer udi Fanø havn, hvor og Tranbrænderiet er indrettet.”31
Efter rådmand Rahrs død i 1787, videreførte hans enke akti-
viteten, men otte år efter hans død var virksomheden blevet
urentabel, og hun afhændede skibene og pakhuset.
En kort årrække fra 1789 til 1793 havde man på Fanø et
interessentskab, der hvert år sendte otte skibe til de arktiske
have med støtte fra den danske stat, men der fangedes kun
få sæler. Efter mange års pause dannedes i 1853 et selskab
som sendte briggen ”Nordby” på sælfangst. I begyndelsen
var udbyttet godt – således vendte man fra en af de første
rejser hjem med 600 sæler – men de følgende år var fang-
sten ringe, og i 1856 blev skibet solgt til Norge.32
Hvaler eller sæler?
”Hierting har for nogle Aar siden aarlig ladet et Skib gaae
paa Hvalfangsten under Grønland, og har til den Ende haft
et Trankaagerie, men siden det første er ophævet, er det an-
det og ikke mere til”.33 Således står der at læse i Danske
Atlas fra 1769, men skønt forfatteren skriver, at man sendte
et skib på hvalfangst, er det spørgsmålet, om der blev fanget
andet end sæler. I hvert fald er det sælerne, der er domi-
nerende i det indtryk, man får ved at gennemgå 1700-tal-
lets toldbøger fra Varde Toldsted, som bl.a. omfattede Ho,
Hjerting og Fanø. Toldbøgerne er bevaret fra årene 1731,
1733, 1761, 1763, 1767, 1769 og 1798, og i det følgende
gengives spredte glimt fra bøgerne af aktiviteterne omkring
sælfangst og trankogeri i den nordligste del af Vadehavet i
1700- tallet.34
I april 1731 tog to skibe, en pinke og en galeot, begge
på 16 læster, ”til Grønland Søhundefangsten at opsøge”, og
de kom hjem i løbet af sommeren med ”Søhundespæk som
er fisket (og…) som skal afkoges i Det hiertingske Tran-
kogeri”. Senere på året eksporterede en af interessenterne i
”Det Hjertingske Grønlandske Rederi”, Søren Jessen, 20 og
12 tønder tran til hhv. Elben og Altona. To år efter, i 1733,
gentog mønsteret sig, men dette år kunne Søren Jessen eks-
portere 20 tønder tran til Altona og 60 tønder til Hamborg.
Det hjertingske rederi blev som tidligere nævnt nedlagt i
Sophie Caroline Rahr (1744-1828) videreførte sin mands aktivi-
teter efter hans død.
Maleri af Frederik la Croix, privateje.