Page 89 - Sjæklen2010

89
Skibe for evigheden
Gravsten og regional kultur ved Nordsøkysten
Af Martin Rheinheimer
De gamle søfartsgravsten på Rømø er kendt vidt og bredt.
På fire af disse gravsten er skibe afbildet: på stenene tilhø-
rende Peder Jespersen († 1697), Niels Jørgensen († 1768),
Niels Pedersen Alheyt († 1768) og Matthis Svensen Schouw
(† 1783). På gulvet i Sønderho kirke på Fanø findes to lig-
nende gravsten med skibsmotiver, og der findes yderligere
fem på det sønderjyske fastland i Hviding, Mjolden og Em-
merlev. I Danmark er disse sten forholdsvis enestående,
men i Vadehavsområdet – særligt på Amrum og Föhr – ken-
des mere end 200 sådanne gravsten med skibsmotiver fra
tiden før 1900. I det følgende vil udbredelsen og motiverne
blive undersøgt nærmere med henblik på at opnå indsigt i
søfartens forskellige former.
Indledning
Vadehavsregionen udgør et grænseoverskridende rum mel-
lem Skallingen i Danmark og Den Helder i Nederlandene.
Regionen strækker sig over tre forskellige stater – Danmark,
Tyskland og Holland – der hver for sig har en egen natio-
nal historietradition. Naturen – primært Nordsøen – skabte
her fælles erhvervsmæssige, sociale og kulturelle betingel-
ser, hvor der opstod et grænseoverskridende, transnationalt
erfaringsrum.1 Her kan regionalhistorien sprænge rammen
omkring den nationale historie og åbne blikket for ligheder
og forskelle, så nye perspektiver åbenbares. Undersøgelse
af såvel erhvervsmæssige som sociale strukturer kan sam-
men med analyse af regionale erindringssteder bidrage til at
afdække kulturelle ligheder og transnationale mentaliteter.
På den måde skærpes blikket for specifikke og for regionen
typiske biografier og livsformer og for særlige skikke og
erhvervsformer, der ikke sjældent også manifesterede sig i
særlige politiske former. Dermed kan regionalhistorien også
bidrage til at relativere og stille spørgsmålstegn ved billedet
af nationale og globale udviklingstræk, afsløre særegenheder
og pege på andre dimensioner af den historiske udvikling.
Billeder og genstande er frem til i dag sjældent blevet
anvendt som kilder i historieforskningen. Ikke desto mindre
indeholder de enorme muligheder – omend der ofte først må
udvikles en metode og en kildekritik til deres anvendelse.
En forbindelse mellem tekst, billede og genstand finder vi
på de gravsten, som behandles i denne artikel.
På de gamle gravsten ved Nordsøkysten findes der for-
skellige maritime motiver som f.eks. skibe eller ankre.2
Vi begrænser os i det følgende til skibene. Gravsten med
skibsmotiver findes i hele Vadehavsregionen fra Fanø til
Den Helder. Men udbredelsen varierer, og der findes enty-
dige tyngdepunkter særligt på øerne Amrum og Föhr. Ge-
nerelt findes der særligt mange gravsten med skibsmotiver
på øerne (omend ikke på dem alle), mens de er sjældnere
på fastlandet og slet ikke forekommer i nogle regioner. En
nærmere undersøgelse kan her bidrage til at belyse lighe-
der og forskelle inden for Vadehavsregionen, ligesom den
muliggør en sammenligning mellem hele regionen og andre
regioner. Det følgende omhandler først mønstre og udvik-
ling i regional udbredelse. Herefter behandles tidsmæssige
aspekter efterfulgt af en undersøgelse af, hvilke skibstyper,
der var særligt populære på bestemte tidspunkter og steder.
Til sidst findes en undersøgelse af lokale traditioner.